Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#220781
Jeg købte idag et 60" LG TV hos Elgiganten.

Sælgeren forklarede mig at mit nye TV skulle kalibreres, og at det ikke var noget normale mennesker kunne udføre. Han understregede også at hvis det ikke blev gjort ville TV være temmelig "ubrugeligt".

Så jeg turde ikke andet end at sige ja tak, og da han sagde at andre steder kostede denne service 2500 kroner at få lavet, så hvis de kunne tilbyde det til 1000 var det vel ok.

Jeg får så mit TV og da jeg kommer hjem er det eneste jeg kan se på mit TV et rødt klistermærke hvor der står "Klargøring og opdatering af TV".

Jeg ledte inde i TV kassen for at finde en kalibrerings rapport - men der er intet at finde.

Jeg går så ind på Elgiganten og ser hvad "Klargøring og opdatering af TV" betyder - det er blandt andet fysisk check af TV, opdatering til nyeste software og derudover også "Billedkalibrering for en bedre billedoplevelse".

Jeg er dog meget i tvivl om hvad dette punkt indebærer, og hvis jeg slår op under billede indstillinger på mit TV, så "ligner det standard indstillinger".

Jeg er selvfølgelig ikke expert, men når indstillingerne er tal som 100, 50, 50, 25, 10, så ligner det ikke noget som kommer fra et professionelt udført job.

Er det ikke rimeligt at forvente at der er en kalibrerings rapport for dette stykke arbejde, som os normale dødelige "ikke kan finde ud af selv", som sælgeren sagde ?

Jeg føler lige nu at jeg er blevet overtalt til at betale 1000 kroner for noget, som jeg ikke kan se resultatet af.

Og jeg bestilte en kalibrering af mit TV, ikke alt muligt klargøring.

Og foruden det, da jeg tændte TV var der alt muligt som skulle opdateres - det første TV sagde var "updating remote control", og det første minut kunne remote ikke bruges, da den opdateres til nyeste software.

Ikke meget "klargøring" over det, hva.

Jeg kan se det har været oppe at vende herinde før, hvad er jeres andres erfaringer ?

Jeg har kontaktet Elgiganten og bedt dem fremsende kalibrerings rapport, men har ikke modtaget noget.
#220782
Efter min mening er det snyd og en måde at tjene lidt på tv de sælger.

Har selv oplevet det samme hos venner der var blevet lokket af elgiganten.
Når jeg har kikket i menuer så har kontrast stået på 100%. Og alle billed behandlings kredsløb sat på max. Ikke noget en normal kalibering ender med

Det er nemt at snyde uvidende kunder. Desværre.

Men dette er bare min mening.
#220785
Ja, der er lidt blandede oplevelser herinde og værdien af sådan en "kalibrering" virker ikke til at være så høj. Men at du er blevet bildt ind, at TVet nærmest ikke kunne bruges uden en "kalibrering" grænser til bondefangeri. Den ville jeg nok kræve refusion for.
#220786
En butiks kalibrering af den type er det samme som at købe en forsikring mod løvebid.

De tjener så lidt på visse TV at de bliver nød til at finde på smarte måde for at hive ekstra penge op ad vores lommer uden at det har nogle større udgifter end et rødt klistermærke.

Ofte kan du finde en kalibrering til din skærm på nettet - måske ikke altid lige præcis din model men så en tilsvarende skærm - søg og du skal finde;)

http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1285931399

Du kan også anskaffe en Spyder (eller tilsvarende) - måske låne en - er du smart og har du tid kan du leje den ud til venner og bekendte og tjene den hjem igen

http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1285931399
#220790
Historien udvikler sig ...

Da jeg købte TV'et, sagde jeg til sælgeren at der fandtes "kalibrerings tal" på nettet og hvorfor jeg ikke bare skulle bruge disse - hvortil han svarede "Det kan du slet ikke, alle paneler er forskellige, så det hjælper ikke noget".

Derfor købte jeg kalibreringen, og når han siger det må man bestemt også formode at det er en individuel kalibrering af mit TV der er blevet foretaget.

Specielt når han siger samme kalibrering koster 2500 andre steder, hvilket vist passer meget godt på hvad en kalibrering koster hos andre professionelle.

Meeeen ....

Jeg blev for lidt siden ringet op af en fyr fra "knowhow" afdelingen hos Elgiganten.

Han var uforstående overfor hvad det var jeg ville have, og jeg sagde at der vel måtte foreligge en rapport for den individuelle kalibrering der var blevet lavet at mit TV.

Det var der så ikke. Og tilsidst kom det frem at mit specifikke TV ikke er blevet kalibreret/målt individuelt, der er bare indtastet tal fra en skema baseret på EEN måling der er foretaget i Norge. Og disse tal er de samme for alle TV i samme model.

Jeg fortalte så at jeg havde fået at vide at det kunne man ikke, af deres sælger ? At det ikke er noget man selv kan gøre.

Jeg fortalte at de (samme) tal fandtes på nettet, og hver gang jeg nævnte det, lød han som om han var den eneste i verden der lå inde med korrekte kalibrerings tal. "Jeg kender ikke til at det skulle ligge på nettet" var hans svar igen og igen.

Men, jeg gentog at jeg gerne ville have en rapport for det udførte arbejde, men da der blev brugt svar som "Jeg er helt ny herude", og "jeg kan ikke lige finde databasen" osv., så blev det en lang samtale.

Men, som jeg sagde, når min bil er til service så ligger der bagefter en rapport over hvad der er blevet lavet, så det er vel lidt det samme her.

Derudover kommenterede jeg at mit TV startede med at opdatere sig da jeg tændte det første gang (remote), og hvordan det kunne være, hvortil han lettere irriteret svarede "det er jo ligesom Windows update, der kommer mange opdateringer".

Jeg havde 4 opdateringer da jeg tændte TV'et og det blev klargjort for 1 uge siden - vildt at der er så mange opdateringer.

Men, trist at Elgiganten forsøger at tjene 1000 kroner ved at sige at det IKKE er noget man selv kan klare, og at de får det til at lyde som om det er en INDIVIDUEL kalibrering, hvilket det ikke er.

Jeg føler mig meget ført bag lyset, og det har virkelig ødelagt glæden over mit nye TV.
#220792
Jeg kan kun anbefale dig at sprede dine oplevelser til alle du kender og alle steder på nettet - det er den eneste måde man kan gøre folk opmærksom på deres svindel.

ElGiganten er ikke de eneste Jeg har set flere steder at deres sælges TV der er blevet "kalibreret"

Et regulært svindelnummer og måske skal vi til at råbe medierne op.
#220795
Det burde man jo næsten ...

Tænk, jeg spørger om man ikke bare SELV kan ligge de kalibrerings tal ind som findes tilgængelige på nettet - hvortil svaret er "Nej, ingen paneler er ens, så det får du ikke noget ud af".

Jeg betaler dem så 1000 kroner, for at finde ud af at det er lige præcis det de gør.

Det må da vist kaldes bondefangeri, svindel og bedrag.

Hos Power får man trods alt en komplet flersiders rapport, når man betaler 1000 kroner for at få det kalibreret - husk det, næste gang I køber TV ;-)
#220799
Ja, det udstyr de bruger og den rapport du får i hånden hos Power, så ret godt ud. Den ville jeg - havde jeg ikke haft 3 sæt måleinstrumenter liggende - godt have betalt mig fra. Jeg synes du bør holde på dit og bede om pengene retur for din "kalibrering". Du har i bedste fald fået en "justering på øjemål" og i værste fald slet ikke fået noget ud over 1000 kr. mindre på bankkontoen.
#220807
Prøv at læse min anmeldelse på Truspilot:

https://dk.trustpilot.com/review/www.el ... 000902d417

Opsummeret ift. det som er relevant for dig:
De sælger både reparationsprodukter og returnerede produkter som nye. Da pakken har været åben, bilder de folk ind at de har opdateret og kalibreret fjernsynet for dig... jeg oplevede også at det første mit fjernsyn gjorde var at opdatere, selvom datoen for opdatering og kalibrering var 1 dag gammel. Deres kalibrering er bare at de skifter det til Film billed tilstanden, så vidt jeg kunne konstatere.
De har snydt dig godt og grundigt og du skal bare holde på at du vil have de 1000 kr retur og ellers vil de benytte din lovpligtige 14 dages returret. Sig altid nej til det og får du en pakke du kan se har været åben, så bare sig nej.
#220810
Jeg er efterhånden nået dertil med elgiganten, at jeg bliver godt gammeldags fornærmet når de kommer med deres - undskyld bullshit.
Senest iform af en klargøring af ps4 m, som skulle købes til jobbet.
Den består så af seneste opdatering og ""tilpasning".
"Fedt, Kan jeg så også betale mig fra er lille kursus i hvordan man tænder og ikke mindst slukker den igen, når i er kørt, for jeg kan da godt se, at jeg med det køb her virkelig er udfordret på den store klinge".

"Jamen vi gør det i butikken?"
Blir sgu fornærmet over de tilbyder en service i den retning der..

Mener nærmest det bør være ulovligt og spille plat sådan der.
Stakkels bedsteforældre/forældre, der køber den slags til deres børn, fordi gaven jo skal virke når den bliver givet. I bedste tro.

Nægtede simpelthen at købe den der og gik i Føtex istedet.
800kr koster denne fine service.

Her syntes jeg dog faktisk de lover en kalibrering. Det kan være de skal have et lille kursus i betydning af ord.
Hold på dine penge retur.
#220820
man kan dog ikke benytte samme tal fra en anden kalibrering, selvom det er samme skærm model, test viser faktisk at der er ca 4% procent chance for at få et bedre resultat end apparatets indbyggede "film" tilstand.

Der bliver nemlig forsket i den slags !
#220825
Vi kan jo lave testen... jeg har i flere omgange genbrugt de grundlæggende indstillinger fra vores test og målt på det efterfølgende. Jeg har ikke fået målt mit eget Sony igennem endnu, så det kunne jo passende være en vurdering af hvor langt du kommer ved at kopiere fra os.
#220826
Jeg talte på et tidspunkt med dem i Elgiganten, om netop dette med kalibrering og rapport.
Jeg spurgte om der medfulgte en rapport i kassen, og svaret var "nej".

Jeg spurgte så, hvad så hvis jeg om 1 mdr. får problemer med tv'et af en eller anden årsag, som gør at en reset, eller tilbage til fabriksindstillinger er eneste løsning, hvad så med kalibreringen, er den så spildt, eller kommer I ud til mig og kalibrere den igen ??
Det fik jeg ikke et klart svar på, men han mente dog at jeg godt kunne få rapporten udleveret ved køb..