Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af sprutnik
#2157
Jeg står og skal købe en ny skærm til min pc. Den skal hovedsageligt bruges til video/billede-redigering og spil, men SU-styrelsen sætter en kraftig begrænsning, på hvor mange penge jeg kan tillade mig at bruge.
Jeg har fundet "ViewSonic VA1912W", som i forhold til andre widescreen pc-monitorer, virker forbløffende billig (2.446kr.) og jeg kan derfor ikke helt regne ud, om det er noget, jeg skal holde mig fra. Det er sparsomt med oplysninger omkring den, men efter at have googlet lidt er jeg ret sikker på, den indeholder et "TN panel".


Så mine spørgsmål lyder:
1. Er et TN-panel skidt?
2. Kender I noget til ViewSonic VA1912W?
3. Burde jeg glemme ViewSonic og købe en anden skærm i samme prisleje, som ikke er widescreen?

Link til ViewSonic VA1912W: http://edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=174428
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#2159
Du kan læse mere om TN-paneler her:
http://www.flatpanels.dk/efterpanel.php#3

Jeg har desværre ikke indgående kendskab til skærmen, men baseret på prisen, så hører den nok ikke til blandt de bedste TN-paneler.

Efterhånden angiver alle at deres skærme skal benyttes til video/grafik-redigering, men jeg stiller mig lidt tvivlende overfor hvor seriøst dette skal tages. Snakker vi udelukkende om hobbyredigering, er der ikke de store forbehold der skal tages, men hvis man er meget optaget af at farverne skal være så korrekte som muligt til f.eks. tryksager mv. så er det nok ikke et TN-panel du skal kigge efter. Men så er prisen også pludselig mindst 1.000 kr. højere for en 19" skærm.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#2161
Du behøver skam ikke at bruge google for at finde ud af hvilket panel der sidder i en skærm. Det har vi lavet en smart lille feature til her: http://www.flatpanels.dk/skaerme.php

Hvis du søger på VA1912w får du følgende resultat:
ViewSonic VA1912w (widescreen) har et 19 tommer 8 ms TN (CMO M190A1) panel.

Her står der en smule om skærmen:
http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... ht=va1912w
Af sprutnik
#2170
Ud fra det der skrives om TN-paneler her på sitet, lyder det, som om det er noget af svingende kvalitet.
Skærmen skal kun bruges til hobbybrug/uddannelse, men det vil være rart, hvis de farver skærmen viser, stemmer overens med de farver produktet har, når det overføres til dvd/papir.

Jeg faldt for Viewsonic pga. den er widescreen, men det er absolut ikke et afgørende kritierie, hvis den til gengæld halter på alle andre områder.

Hvis jeg spytter lidt flere penge i kassen, vil I så mene at "Samsung SyncMaster 193P plus" http://edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=152607
ville være et bedre køb?

Jeg har forstået det sådan, at det panel som sidder i denne skulle være en del bedre. Jeg kan dog tage fejl, eftersom jeg er pinlig udvidende, hvad angår pc-skærme.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#2171
Ja, 193P+ vil være en bedre skærm i form af sit PVA panel, men som du kan læse i anmeldelsen her på siden, så har den også lidt overdrive-trailing i spil. Jeg benytter selv skærmen til dagligt og den er yderst behagelig at se på. Jeg vil dog anbefale dig at benytte det medfølgende driver-program og skrue op for gamma-korrektionen (+0.3) og ned for lysstyrken (70%) hvis du vælger denne model.
Af sprutnik
#2179
Så siger jeg tak for opmærksomheden. Jeg dropper Viewsonic og hopper på en Samsung 193P+, som jeg nu har fået et ganske godt indtryk af.