Test: Philips POS901 OLED
OLED har - med undtagelse af Panasonics ekstremt dyre CZ950 - været forbeholdt LG i størrelser over lommeformat. 2017 bliver dog året hvor OLED fra de fleste øvrige spillere bliver virkelighed, så den kritiske forbruger får mere at vælge mellem. Vi har fået lov at låne Philips’ første bud på en high-end OLED-model idet vi har fået deres POS901 OLED-TV på bænken, som ud over de sædvanlige OLED-dyder med dybt sortniveau, lysdæmpning på pixelniveau og brede betragtningsvinkler, også skilter med Ambilight, soundbar og Android 6.0.
TV’et findes pt. kun i en 55" udgave.Specifikationer
55" OLED panel (2016 gen) Ultra HD (3840x2160)
HDR (HDR10)
DCI-P3 farverumFod (fast)
Væg (VESA kompatibelt)(HxBxD) 75,2 x 122,9 x 4,9 cm (uden fod) 17,4 kg (uden fod) 4x HDMI (4x 2.0 )
3x USB
Ethernet
2x CI+Optisk
Hovedtelefon
HDMI-ARC (1x)2x 30W stereo DVB T/T2/T2-HD/C/S2
WiFi (ac standard)MPEG4
HEVC
VP9Android TV 6.0 Bluetooth fjernbetjening (med mikrofon) Manual
FjernbetjeningTilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er onlineFørste indtryk
POS901 er lidt utraditionelt rent grå-i-grå med en sølvkant omkring dens tynde profil, en sølvfarvet plastic-bagside, et sølvfarvet frontgitter foran højttaleren og blanke metalfødder.
OLED er synonym med “ultra tyndt" og selvom POS901 da også syner slankt, så har Philips valgt at udfylde en del mere af bagsiden end eksempelvis LG’s E6-model. Da TV’et er forsynet med 3-sidet Ambilight - Philips’ signatur inden for TV - så er der også behov for at have noget dioderne kan sidde fast på.
Bag et dæksel på TV’ets højre side bagpå finder vi alle inputs, som fornuftigt nok vender enten nedad eller ud til siden. Lidt længere nede på skærmen finder vi dog et lidt uheldigt strømstik, som stikker godt en centimeter ud fra skærmens bagside og dermed ødelægger muligheden for en vægmontering klinet mod væggen. Vi finder i øvrigt 2 CI slots bagpå, så der kan benyttes dual-tuner med to kodede kanaler - lidt af en særsyn efterhånden.
Var der i øvrigt nogen der lagde mærke til, at de analoge porte er fjernet? Vi tilgiver gerne hovedtelefon-udgangen, som nogen nok stadig har gavn af. Ikke også, Apple?
TV’ets soundbar er, som nævnt, gemt bag et sølvfarvet gitter, hvor de 2x3 enheder ret tydeligt ses igennem, da man har valgt at give kanten en sølvfarvet indramning også. Det må være en smagssag om man synes om designet, men for mit vedkommende er der lige lovligt meget “bling" over al den sølvfarvede plastic og ikke mindst højttalerenhedernes fremtoning.
Foden er solid og er placeret i hvert hjørne af TV’et. Det gav ikke anledning til bekymring om væltende TV. Der medfølger én fjernbetjening baseret på Bluetooth-teknologi.
Panelet, som naturligvis kommer fra LG, reflekterer samme mængde lys, som LG’s 2016-serie, hvilket vil sige et ganske acceptabelt niveau. Reflektioner får et rødligt skær ganske som vi har set det på alle tidligere OLED-modeller, men den antireflektive behandling på fronten er effektiv til at eliminere genskin fra omgivelserne.
POS901 er naturligvis forsynet med Philips Ambilight, som i denne version er 3-sidet, dvs. lys kan udsendes på væggen bag TV’et til hhv. højre, venstre og opad. Der er mulighed for at konfigurere Ambilight i forskellige modus, hvor det følger farverne på skærmen, pulserer til lyden, afstemmes ift. væggen eller viser en fast valgfri farve. Ambilight er nok en af de features man enten elsker eller hader, men fra et billedmæssigt synspunkt - og vi går jo mest op i billedkvaliteten herinde - så er et konstant skiftende lys bag TV’et ikke et godt udgangspunkt for korrekt billedgengivelse, da det menneskelige syn meget hurtigt snydes af lyset fra omgivelserne. TV’et er dog i stand til at vise en valgfri farvenuance, som godt kan støtte op omkring det korrekte hvidpunkt for eksempelvis REC.709 farverummet.
Ud over selv at lyse, så er TV’et også i stand til at kontrollere dine Hue-lamper, hvis du skulle have sådan nogle i hjemmet og er vild med Ambilight-funktionen. Således kan du få de skiftende farver blæst ud i hele stuen og ikke kun bag TV’et.Brugeroplevelse & features
Philips har været med på Android-vognen i et par år nu og med POS901 er de rykket op i Android TV version 6.0 (Marshmallow) ligesom Sony ZD9.Styresystem og smart-TV
Android TV er allerede rykket mod version 7.0, men vanen tro, så halter TV-producenterne mindst én version bagefter. I POS901 finder vi version 6.0 (Marshmallow), som dog ikke byder på ret mange synlige ændringer ift. version 5. Ændringerne ligger primært under overfladen i form af stabilitetsrettelser og hastighedsoptimeringer.
Philips bruger stadig en quadcore processor identisk med den set på tidligere modeller, men hastigheden føles højere når der navigeres rundt i systemet - ikke mindst sammenlignet med eksempelvis Sonys 2017-serie. Ved HDR-afvikling, så mærkes det dog tydeligt, at systemet arbejder og der skal ikke tastes for ivrigt på knapperne før tingene begynder at halte. Dette lader til at være en generelt tendens på tværs af platformene, og det virker som om, at producenterne i almindelighed ikke helt har kalkuleret med HDR da valget af processor skulle træffes.
Vi finder samme 16 GB interne lagerplads som vi har set hidtil, som igen kan udvides med en USB-harddisk til både at huse flere apps, og fungere som lagerplads for optagelse.
Aktivering af menuer, EPG mv. er stadig ikke uden forsinkelse og især i de indledende faser, hvor man navigerer rundt i menuerne for at sætte TV’et op bider man mærke i det. Det er dog på et noget andet niveau end hvad vi oplevede helt tilbage da Android var frisk fra samlebåndet i eks. 7600-modellen. Selve udseendet af menuerne er dog frisket op, om end vi gerne havde set lidt færre special-menuer med “forslag" og genveje til indbyggede Philips-apps.
Ud over hastighedsforbedringerne, så må vi dog konstatere, at Android ikke har flyttet sig ret meget. Det er de samme apps, vi præsenteres for, og ud over nye tjenester som Amazon Prime (ikke Android TV-app), så det stadig primært Philips’ egne porteringer af apps, som præger brugerfladen, dvs. ting som MinBio, TV2 Play, SF Anytime mv.
Ulempen ved, at så mange producenter hopper på Android-vognen er, at dette afsnit omhandlende styresystem og apps bliver noget repetitivt, og for en mere detaljeret gennemgang af indholdet i Smart-TV-platformen henvises der dermed stadig til anmeldelsen af Philips 7600. Kritikpunkterne mht. eksempelvis den skiftende funktion af “Tilbage"-knappen vedbliver dermed også.
Hvor vi på Sonys TV efterlades med mange af Googles egne apps til eksempelvis at bladre rundt i mediefiler, så har Philips en mere brugervenlig app tilgængelig fra start, som på mere overskuelig vis tillader, at man hopper rundt i mappestrukturen på USB-enheder. Uheldigvis, så er filunderstøttelsen af videoformater stadig halvdårlig, så godt halvdelen af vore testklips kunne ikke afspilles. Vi så de samme problemer på de Philips-modeller vi har anmeldt tidligere om end et par ekstra af vore filer nu slap gennem nåleøjet.
Der blev kun observeret ét app-nedbrud i testperioden og en enkelt genstart af systemet, men af uransagelige grunde, så forsvandt Cast-funktionaliteten en periode, så ingen apps ville forbinde til TV’et. Jeg har oplevet dette før på mit eget Android-TV, hvor funktionaliteten pludselig kom tilbage og det samme oplevede jeg på POS901, så jeg hælder enten til en Android TV-bug (Chromecast på en CC2 virkede), eller et router/Chromecast built-in-relateret portproblem, som kun påvirker Android TV og ikke Chromecast HDMI-stick’en.
Et mere alvorligt problem er det dog, at Chromecast-funktionaliteten indbygget i skærmen kun understøtter 60 Hz, hvilket betyder, at stort set alle danske apps vil provokere judder i billedet, da de opererer ved 50 Hz. På den “normale" Chromecast har man i et års tid kunne ændre frekvens, men denne feature er endnu ikke implementeret i Android TV, så for nu, så er Chromecast built-in på Philips’ TV mere eller mindre ubrugeligt til de fleste formål herhjemme.Betjening
Philips har vedlagt én fjernbetjening i kassen, som er identisk med den vi testede sammen med Philips 7600, dog med et par ændringer til knap-layoutet, hvor Netflix-knappen nu er flyttet ned til en mere central placering. Der er stadig et virvar af knapper på fjernbetjeningen, hvor godt 1/4 af dem nok kunne droppes - især blandt knapperne øverst på forsiden.
På bagsiden af fjernbetjeningen finder vi det fulde QWERTY-tastatur, som klart letter betjeningen under indtastning af søgeord, webadresser eller brugernavne.
Selve fjernbetjeningen har en god tyngde og ligger fornuftigt i hånden. Knapperne har en acceptabel taktilitet, men pr. default er navigationstasterne på forsiden sat op til at have både trykfunktion og touch-funktion, hvilket hurtigt giver anledning til frustration, da man konstant kommer til at scrolle ved at lade fingrene glide på det glatte navigationsfelt i midten. Philips forsynede os dog med et ninja-trick til at deaktivere denne funktion - og det anbefales virkelig, at man gør dét som det første overhovedet - ved simpelthen at trykke sekvensen “8687 Mute" på fjernbetjeningen. Funktionen aktiveres i øvrigt igen ved at taste sekvensen i omvendt rækkefølge.
Med touch-funktionen deaktiveret mangler man dog stadig en smule taktilitet i “OK"-knappen, som kan være svær at ramme præcist i blinde, da den blot befinder sig et sted midt i navigationsfeltet. Det er uheldigt, da tryk på side-tasterne ofte vil springe rundt i menuerne, hvor man måske mere var interesseret i eksempelvis at starte en afspilning af en mediefil.
Det er også muligt at styre tv’et fra en smartphone eller tablet via "Philips TV remote app", udgivet af TP Vision. App’en lader dig udføre basale funktioner såsom at skifte kanal og styre lydstyrken. Den rykker også tv-guiden til mobilskærmen, hvilket kan være nyttigt. Fra tv-guiden kan du skifte tv-kanaler på tv’et og planlægge fremtidige optagelser, samt åbne apps. Ydermere kan der streames tv-indhold fra tv’et (tv-kanaler eller optagelser) til telefon eller tablet. Det virker så længe begge enheder er på samme WiFi.
Brugerfladen i app’en er stadig noget rod, men efter at Sony har annonceret at deres “Sideview"-app stort set stopper med at virke i år, så er denne nok en af de mest brugbare af smart-TV app’sene derude.Tv-kanaler, optagelse & lyd
Funktionerne på TV-siden ligner sig selv, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da Philips havde integreret ret mange nyttige features allerede i 7600-modellen. Vi ser således, at man med en harddisk tilsluttet får mulighed for at sætte live TV på pause og spole tilbage i programmer. TV’et har 2 tunere og sågar 2 CI-porte, så du kan se ét kodet program og optage et andet, hvis du har to dekoderkort (isat hver sin kortlæser) i TV’et.
Åbner du EPG’en, så har der været en del snak om reklamer, som vi også har set på tidligere modeller, men på vores udlånseksemplar var der (endnu) ikke reklamer at se. EPG’en har fået en opfriskning til et mere minimalistisk design, men om det har øget overskueligheden er nok et spørgsmål om smag. Jeg synes godt om den og der er tilpas med kanaler pr. side. Kanalinformation og logoer kan hentes enten fra internettet eller nappes fra TV-signalet. Som det ses på et af billederne herunder, så finder Gracenote-tjenesten ikke alle kanallogoer af sig selv, men den finder trods alt kanalinformationen. Jeg oplevede dog et par gange, at informationen ikke passede overens med hvad kanalen rent faktisk sendte, hvilket er mindre heldigt, men samme problem har jeg nu også oplevet på andre EPG’er gennem tiden, så det kan være et uheldigt sammenfald.
Der er flere muligheder for valg af TV-kanaler via enten EPG, listen i højre side, eller via “Nu på TV" menuen, som mere er et “hit or miss" ligesom Sonys version af samme type “guide".
Lyden i POS901 hjælpes på vej af et lydsystem med noget mere volumen end det gennemsnitlige TV har i dag, hvilket helt klart løfter lydoplevelsen. Desværre er der grænser for hvilke mirakler der kan udrettes med 6 små enheder og TV’et mangler da også bund, ligesom vi oplevede det på LG E6. Til dagligt brug går det an, men til film savner man en subwoofer. Da højttaleren ikke kan afmonteres risikerer man at ende med, at have et ret synligt højttalersystem på selve TV’et ud over eksempelvis en mere potent ekstern soundbar, hvis man vil opgradere lyden lidt. Her ville det have været kærkomment, hvis højttalerenhederne bag frontgitteret ikke havde været så synlige som de er, men det er igen en smags sag.Kalibrering
Da LG er de eneste på markedet med OLED-paneler til salg i løsvægt, så er Philips POS901 baseret på et sådant fra LG. Der er tale om et 2016-panel, som dermed vil dele en del af de karakteristika som LG B6 og E6 har.
Vi har fremhævet det før, men igen må vi lige komme med lidt kritik, for Philips’ standard-profil er virkelig forfærdelig. Den overdrevne skarphed, den aggressive motion-algoritme og den overdrevne farver råber virkelig højt når TV’et tændes. Heldigvis har Philips stadig to ISF-profiler at vælge imellem, nemlig en “ISF Dag" og “ISF Nat" profilerne, som sjovt nok er tiltænkt hhv. et oplyst og et mørkt lokale.
Der springes let og elegant over målingerne på standard-profilen, for den må ganske enkelt ikke benyttes, og der fokuseres på ISF-profilerne. Selvom der er et “ISF" skilt på, så rammer profilerne ikke målet 100%. Billedet er for rødligt i den varme farvetemperatur og for koldt i den brugerdefinerede farvetemperatur. Da man ikke kan justere på farvebalancen i den varme indstilling tager vi dermed udgangspunkt i ISF Dag med en brugerdefineret farvetemperatur.
Med en justering af det blå farvestik passer billedet bedre overens med referencen (vi sigter stadig efter en gamma på 2.2, selvom du naturligvis også kan gå efter BT.1886 og få gamma 2.4). Philips tilbyder ikke 10-punkt justering af gråtonerne, men kun 2-punkt, hvilket sagtens kunne være nok, men desværre så har vi en lille top i den grønne farve, som peaker lige omkring 50 IRE, som ikke kan tromles helt ned i hverken ISF Dag eller Nat profilen. Jeg beklager, at jeg i den endelige måling ikke fik gemt data med det sidste nøk nedad på grøn-lav-håndtaget i graferne herunder i ISF Dag, så nedeste del lå pænere omkring 0 - den må I lige drømme jer til, selvom den altså eksisterer…
Det kræver lidt tweak af CMS for at få primær og sekundærfarverne rettet ind i farvetrekanten, men Philips har ikke inkluderet et luminanshåndtag, så vi ender med en grøn farve, som er for lys uden mulighed for at rette den ind. Tilstedeværelsen af et CMS er dog klart positivt og giver god mulighed for at rette farverne ind i CIE-diagrammet.
I HDR-mode rammer TV’et godt 93% af DCI-P3 i den varme farve-indstilling i “Film" profilen. Vi valgte at gå med den varme profil, da ISF Dag ikke giver samme lysstyrke, så til maksimering af HDR-effekten er der mere smæk på lyset, som peaker lige omkring 700 nits, hvilket passer overens med dét vi så på LG E6. Vi kalibrerer endnu ikke HDR-mode, men vil nok begynde at se nærmere på det fremover.
Vi har udskiftet vore hidtidige grafer med Calman Ultimate suitens mere kompakte look (spectracal.com), som giver nogle fordele mht. sammensætning af grafer og målerapporter. Graferne er mere eller mindre de samme som hidtil, men blot samlet lidt mere. Vi leger stadig lidt med hvilke informationer der skal med og ikke skal, så det her er første iteration, som Philips så må være prøveklud på.
Målinger
Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.Vi har erfaret, at indstillingerne på gråtonerne er meget individuelle fra TV til TV på disse OLED-modeller, så vi vil godt udstikke en advarsel om at genbruge indstillingerne på dit eget TV. Målinger på forskellige TV af samme model har vist, at der produceres helt forskellige resultater, så en individuel kalibrering er endnu mere vigtig når vi snakker OLED end det har været tidligere. Vær endvidere opmærksom på, at indstillingerne for gråtone og CMS ikke kopieres med fra input til input når man vælger billedprofil, så alt i den avancerede menu skal indtastes på ny for hvert input.
Målinger | Out-of-box | Kalibreret |
---|---|---|
Sortniveau | 0 cd/m2 | 0 cd/m2 |
Lysstyrke | 300 cd/m2 | 170 cd/m2 |
Kontrast | Uendeligt | Uendeligt |
HDR | 690 cd/m2 (max) | - |
Input lag | 89 ms | 59 ms (Game Mode) |
Strømforbrug | Out-of-box | Kalibreret |
---|---|---|
Tændt | 170 W | 130 W |
HDR | 220 W | - |
Standby | 0.3 W | - |
Tidsmålinger | Tid |
---|---|
Opstart (indtil responsiv) | 5 s |
Opstart (indtil billede vises) | 4 s |
Netflix app opstartstid | 13 s |
Youtube app opstartstid | 2 s |
TV2 Play app opstartstid | 7 s |
Blockbuster opstartstid | 10 s |
Amazon Prime opstartstid | 8 s |
Viaplay opstartstid | 9 s |
Videofil | Specifikationer | Status |
---|---|---|
Dubai 4K | 4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts file | Fejler |
Terrifying Pyroclast 4K | 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – variable bitrate – VP9 - .mkv file | Fejler |
Big Buck Bunny HD (.ts version) | HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts file | Fejler |
Big Buck Bunny HD | HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv file | Virker |
Jellyfish HD | HD (192x1080 pixels) – 8 bit colors – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 98.3 Mbps bitrate – AVC - .mkv file | Fejler |
LG Arctique 4K | 4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 file | Virker |
Eutelsat 4K demo | 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 23.1 Mbps bitrate – 50fps - HEVC - .ts file | Fejler |
HDR Camp | HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 75.6 Mbps bitrate – 59.940fps – HEVC ([email protected]) - .mp4 file | Virker |
HDR Smurfs 2 clip | HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 56.4 Mbps bitrate – 23.976fps – HEVC (Main10@L5) - .mp4 file | Virker |
HDR Chappie clip | HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 60.3 Mbps bitrate – 23.976fps – HEVC (Main10@L5) - .mp4 file | Virker |
Ghost Towns 8K | 8K (7680x4320 pixels) – variable frame rate – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – AVC - .mp4 file | Fejler |
Gruppe | Indstilling | Værdi |
---|---|---|
Billede | Profile | ISF Day |
Contrast | 40 | |
Colour | 50 | |
Sharpness | 2 | |
Advanced - colour | Colour Enhancement | Fra |
Colour temp | Custom | |
Advanced - contrast | Contrast mode | Fra |
HDR upscaling | Fra | |
Perfect contrast | Fra | |
Video contrast | 100 | |
Light sensor | Til/Fra | |
Gamma | 0 | |
Advanced - sharpness | Ultra Resolution | Fra |
Noise Reduction | Fra | |
MPEG Reduction | Fra | |
Advanced - motion | Perfect Natural Motion | Fra |
Clear Motion | Til | |
Custom Color temp | Red WP | 125 |
Green WP | 127 | |
Blue WP | 84 | |
Red BL | 2 | |
Green BL | -2 | |
Blue BL | 0 |
Bemærk: Vi kalibrerer kun mod SDR, og ikke HDR. TV’et (eller måske nærmere selve panelet) er forsynet med en retention wipe funktion, som har til formål at udviske en eventuel midlertidigt fastbrænding i TV’et, som kører efter TV’et slukkes. I denne periode vil TV’et kortvarigt bruge lidt ekstra strøm.
Billedkvalitet
Med sit maksimale lysoutput på godt 700 nits, så opfylder POS901 kravene til UHD Premium for OLED-paneler og de formidable dyder vi roste LG’s E6 for besidder Philips’ version også. OLED byder - modsat LCD - på kulsort og maksimal lysstyrke i to nabopixels og derved er der lagt i ilden til den ultimative HDR-oplevelse. POS901 leverer også varen ligesom OLED hidtil har gjort og med dækningen af DCI-P3 farverummet så er der her tale om en absolut vinder til HDR-gengivelse. Skærmen understøtter pt. kun HDR10, men HLG formatet tilføjes senere via en opdatering. Det bliver endvidere spændende at se, om tilføjelsen af Dolby Vision bliver mulig nu hvor der er åbnet for en mere “blød" udvidelse.Når først HDR-billederne ruller, så forstår man pludselig hvorfor man var gal nok til at smide alle de penge på bordet for at få OLED. Det er ganske enkelt toppen inden for HDR-gengivelse (indtil vi har fået fingre i 2017-panelerne i hvert fald) og Philips leverer varen endda med et par nits mere på lysstyrken ift. LG. Med sine brede betragtningsvinkler og den pixelpræcise styring af lyset, så giver det hele mening. Du står dermed ikke tilbage med synlige halos hvis du placerer dig lidt skævt i sofaen, ligesom vi så det på både Sony ZD9 og Panasonic DX900.
For at aktivere HDR på HDMI-portene, skal inputformatet ændres ligesom vi har set det på alle øvrige HDR-skærme indtil nu og først derefter vil skærmen vise HDR. Har du en spilkonsol med HDR-understøttelse (PS4 eller Xbox One S), så skal du derfor huske at aktivere denne understøttelse for at udnytte funktionaliteten.
Et af de steder, hvor Philips gerne vil markere sig er på håndteringen af bevægelse. Hvor vi er meget lidt begejstrede for Natual Motion-systemet (frame interpolation), så er Clear Motion (reduktion af slør) langt mere brugbar. Vi er ikke på niveau med de bedste LCD-modeller med scanning backlight, men målt i forhold til LG’s E6-model håndteres bevægelse en smule bedre. Philips har i flere sammenhænge nævnt “BFI" (Black Frame Insertion) i forbindelse med deres OLED, men vi kunne ikke konstatere hverken et drop i lysstyrke eller fange nogen mørke billeder på kamera, så indtil videre, så er vi lidt tvivlende på dette udsagn - vi venter på en uddybning fra Philips. Der blev ikke oplevet problemer med hurtige bevægelser eller fodbold i hverken 4K, 720p eller 1080i opløsning med denne option aktiveret. Systemet har kun én indstilling, så du skal blot bestemme dig for om det skal være tændt eller ej, men det anbefales at aktivere det, da der ikke introduceres artefakter af speciel synlig karakter. Der blev ikke oplevet judder eller hakken af den ene eller anden slags (med undtagelse af når kildematerialet var skyld i det - såsom via Chromecast built-in), så bevægelse som helhed er helt klart godkendt på POS901.
Håndteringen af såvel SDR- som HDR-materiale klares også overbevisende, og TV-signaler af den svingende kvalitet man typisk vil møde herhjemme klares også uden større problemer. Scrollende tekst på diverse nyhedskanaler, som af og til kan give problemer med kadencen, var ej heller et problem. Skal der sættes en finger på noget, så opleves der en smule banding fra tid til anden især i de helt mørke regioner - lidt mere om det senere. Vi oplevede det også i mildere grad på lyse gradienter, såsom i himmelovergange.
Da vi har med et OLED-TV at gøre, så er den maksimale lysstyrke TV’et kan udsende afhængig af det såkalde “APL" eller “Average Picture Level", som er et udtryk for hvor stor en %-del af skærmen, der er hvid. OLED-skærmens strømforsyning skånes via et “Automatic Brightness Limiter" (ABL) kredsløb, således, at en helt hvid skærm ikke kan vise samme lysstyrke, som et lille hvidt vindue på sort baggrund, således at elektronikken i TV’et ikke pludselig skal kapere halve gigawatt effekttræk. Dette er ikke noget nyt, da især plasma-skærmene benyttede sig af samme teknik, og til dels gør LCD-paneler det også når det kommer til HDR. Resultatet af dette er, at billedets lysstyrke vil stige og falde i takt med %-delen af lyse farveflader på skærmen, så når scener pludselig skifter til helt hvid, så vil lysstyrken i skærmen dale, hvilket er synligt. I ISF Dag profilen målte vi dog godt 170 nits lysstyrke på en helt hvid skærm, hvilket er rigeligt til de fleste situationer. Omvendt, så betyder det også, at der kan komme ret meget lys ud af et sæt hvide undertekster på mørk baggrund, som eksempelvis i HDR-klippet herunder.
Gennem tiden har OLED-panelerne opført sig forskelligt når det kom til “næsten sort"-gengivelsen og især tilbage i 2015 var der nogle lidt uheldige artefakter til stede. Nedenfor har vi udsat POS901 for nogle forskellige belastninger af gråtoner (og overeksponeret billedet kraftigt i 13 s), hvor man bider mærke i, at der på de helt mørke nuancer ses nogle artefakter omkring tallene der indikerer gråtonen. På især 2% grå (dvs. 2%-point fra helt sort) ses noget fnidder omkring tal og bogstaver, som ligner en form for skarphedsalgoritme, der er kørt i hegnet. Fænomenet er til stede i mindre grad på 5% sort, hvor man blot aner en firkant omkring teksten. Vi oplevede som sådan ikke disse artefakter under brug, men det er muligvis dette fænomen, som giver anledning til banding på de mørke nuancer, som beskrevet tidligere.
Renheden af den sorte farve vist i fuldskærm er heller ikke helt perfekt, ligesom vi så det på LG E6, men i praksis kan det være svært at se, at skærmen har tendens til at være mørkest i midten. På den helt hvide baggrund blev der ikke observeret nævneværdige farvestik, dog kan der ganske svagt anes en let gullig farvning langs bunden og et par steder midt på skærmen. Det var ikke et problem i det daglige. Alle ved efterhånden, at sort er sort på OLED, men for at pointere det igen, så har jeg inkluderet Star Wars åbningsscenen (fra de nyeste film, da sort er renere på denne) med en fin stjernebaggrund. Som det ses, så lyser stjerner, logo mv. klart op (og overeksponeres ret kraftigt pga. den meget lange lukketid), imens himmelrummet forbliver kulsort. Jeg vil i den forbindelse minde om, at det ikke er blooming man ser omkring de lyse objekter, men simpelthen kameraet der overeksponerer og forurener nabopixels pga. den lange lukketid.
Igen: billederne herunder er taget med meget lang lukketid for at underbygge en pointe. Forhold dig roligt. Vi inkluderer altid de fulde EXIF-data i foto, så du kan selv tjekke efter.
Philips’ OLED-TV har, selvom det er baseret på LG’s 2016-panel, ikke 3D, så fans af denne teknologi må desværre gå forgæves. Vi fremhævede sidste år LG E6, som det bedste 3D-TV vi endnu havde prøvet, men på CES i år kunne vi også konstatere, at 3D er dødt til hjemmebrug. 3D lader til at være rykket over i VR-verdenen, og dermed også primært noget man oplever i spilverdenen. Det bringer os videre til oplevelsen med spil og især HDR-spil, som jo for nyligt er blevet muligt på både PS4 og Xbox One S.
Mit spilbibliotek er endnu ikke helt så udvidet som visse andre anmelderes her på siden, men et par HDR-titler er der da i bunken. Uncharted 4 fungerer glimrende i HDR og de mange vekslende scenarier med indendørs og udendørs landskaber egner sig godt til gengivelse i HDR. Slør på en skærm koblet til en spilkonsol er ikke helt så kritisk, som på udstyr koblet til en computer med en mus i den anden ende, da de analoge sticks ikke giver mulighed for helt samme hurtige bevægelse som en mus, men slør blev ikke oplevet som et generende element. For en mere nuanceret gennemgang af hvordan HDR-spil på PS4 og Xbox One, så bør du tage et kig på Rasmus’ tests, som er udført på samme OLED-panel.
Der findes både en almindelig spil-profil og en ditto til HDR. Vi måler inputlag på spilprofilen til hele 59 ms, hvilket er i den høje ende. Vores udstyr kan ikke trigge HDR, så selve målingen i HDR kan ikke foretages, men det er med garanti ikke lavere. Uden spilprofilen måles der et lag på 89 ms, hvilket også er for højt i sammenligning med konkurrenterne, som allerede har arbejdet på at nedbringe lag i især HDR med opdateringer af deres spil-profiler. Philips må godt følge trop med en lignende opdatering.
Da vi har med et OLED-panel at gøre er betragtningsvinklerne ikke et problem, men panelet fik en blålig tone i de lyse nuancer, som det kan anes på billederne til højre. Der er ikke noget problem med kontrast eller lysstyrke, men selve panelet giver et blåligt skær i de mere ekstreme vinkler. Dette er ikke isoleret til POS901, men fænomenet var ikke så tydeligt på eksempelvis 2015-modellerne såsom LG EG960.
Som rosinen i pølseenden bliver vi nødt til lige at runde “burn-in" og “retention", da det typisk er dette punkt hvor der godt kan opstå en lidt opildnet stemning i debatterne rundt omkring. Under vores kalibreringssession med et 20% APL vindue, som stod stille i næsten 2 timer var vi i stand til at fremprovokere retention, som kunne ses umiddelbart efter der blev skiftet input. TV’et kører dog en kortvarig wipe-funktion når det slukkes og der var intet at se efterfølgende.
TV’et var ikke “frisk fra kassen", så hvor længe det har kørt før vi fik det mellem hænderne må stå uvist hen, men burn-in er ikke noget der burde skræmme nogen potentiel køber væk.
Konklusion
Philips POS901 markerer det tidspunkt, hvor OLED blev tilgængeligt for folket med andre logoer end LG’s på fronten - hvis vi lige ser bort fra det urealistisk dyre Panasonic CZ950. Vi har lige nu kun adgang til TV’et i en 55" version, men Philips har fået pakket næsten alt hvad de har af spændende teknologi ind i attraktiv kasse og tilbyder således 3-sidet Ambilight, soundbar, dualtuner, OLED-panel og en mere finpudset Android TV-version end hidtil.TV’et imponerer med sin høje lysstyrke, perfekte sortgengivelse og sin overbevisende bevægelseshåndtering. Det placerer skærmen som et af de absolut bedste TV, som vi endnu har haft på bænken til både HDR og SDR-gengivelse. Manglen på et par håndtag i den avancerede billedmenu gør, at billedet ikke kunne tweakes helt ind på samme sted som LG E6, men for andre end folk med adgang til det rette måleudstyr er forskellen mest akademisk.
Annonce:
Annonce:
Philips har fået puttet Android TV 6.0 i denne model, og hvor der opleves en mere driftsikker platform, så er der ikke meget nyt under solen. Philips har gjort sit for, at få pustet lidt liv i styresystemet ved at lægge en række apps og funktioner ind ved siden af, men visse steder kommer det til at virke lidt påklistret. TV’et byder på en meget velfungerende TV-del med mulighed for pause af live-TV, spole tilbage eller optagelse via en USB-HDD. Den indbyggede Chromecast er en lækker feature, men desværre lider TV’et herhjemme under, at den pt. ikke understøtter andet end 60 Hz, hvilket betyder, at de fleste danske streamingtjenester vil vises med judder i billedet. Hastigheden i styresystemet virker højere og mere konsistent end tidligere, men åbning af apps er ikke markant anderledes, hvilket måske ikke kan undre da processoren er identisk med tidligere modeller fra Philips.
Lydsystemet er godt, men ikke revolutionerende og man savner bund i gengivelsen - det er dog væsentlig bedre end hovedparten af TV’ene på markedet. Fjernbetjeningen har en god tyngde og et behageligt feedback i knapperne, men skæmmes af den enorme mængde knapper (for- og bagside) som den er forsynet med.
På billedsiden ligger POS901 tæt på LG E6, men vipper den ikke helt af pinden og dét der afholder den fra at høste en af vore top-anbefalings-awards er lige nu prisen. I skrivende stund koster Phiilps’ 55" model næsten 24.000 kr., hvilket er knap det samme som 65" LG E6 og det er ganske enkelt for dyrt til at få en præmie. Vil du have OLED, søger du et alternativ til LG, og gør det så i øvrigt ikke noget, at TV’et samtidigt er blandt de absolut bedste på markedet, så går du dog ikke galt i byen med Philips POS901. Vi krydser fingre for at en 65" er på vej...
Formidabel billedkvalitet
Perfekt sortgengivelse
God billedbehandling
God bevægelseshåndtering
God farvepræcision efter kalibrering
God lyd
Ingen Dolby Vision
Chromecast built-in kun i 60 Hz
Lidt artefakter i de helt mørke nuancer
Middelmådig inputlag
2017-panelerne er lige om hjørnet
Byggekvalitet ikke helt på højde med de direkte konkurrenters