Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMedie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark - FlatpanelsDK

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Ikke kun Amazon har fået smag for nordiske sportsrettigheder, for Disney er tæt på en aftale om rettighederne til Europa League og Conference League i Danmark og Sverige.

Rygtet kommer fra det norske medie Kampanje.

- "For det har vært nok av interesse for disse kampene og nå kan Kampanje avsløre at det globale mediekonsernet Disney er nær å gjennomføre sitt første rettighetskjøp innenfor sport i Norden og at det skal være landet avtaler i både Sverige og Danmark knyttet til de to turneringene Europe League og Conference League," skriver ansvarshavende redaktør Knut Kristian Hauger, Kampanje.

Disney har ikke ønsket at kommentere sagen.


Pres på TV 2 og Viaplay

En sådan aftale vil lægge pres på blandt andet TV 2 og Viaplay, der allerede mærker presset fra tech-giganter, som har fået smag for sportsrettigheder i Norden. Disney sender ikke pt. sport i Danmark. I slutningen af marts meldte Amazon Prime Video ud, at de har sikret sig danske rettigheder til lørdagskampe i Premier League. Apple har tidligere sikret sig globale rettigheder til Major League Soccer (MLS) fodbold, der i Danmark sælges som sæsonpakke. Det er danske TV 2, der senest har haft danske rettigheder til Europa League og Conference League. TV 2 får imidlertid delte rettigheder til Superligaen fra sommer.

Europa League finalen mellem FK DNiPro og Sevilla i 2015. Foto: Oleschyk, CC BY-SA 4.0 DEED

Hvor lander Champions League?

Den sidste brik i forhandlingerne med UEFA er, hvor Champions League lander. Indtil videre er der kun kommet en aftale plads i Norge, hvor det er norske TV 2, der har sikret sig Champions League frem til 2027. Kampanjes kilder oplyser, at årsagen til, at forhandlingerne har trukket ud, er, at UEFA har valgt at sælge rettighederne land for land i stedet for at sælge rettighederne som en samlet nordisk pakke. Samlede rettigheder for Norden koster angiveligt et par milliarder norske kroner årligt (1,3 mia. danske kroner). Viaplay har tidligere sagt, at de på trods af økonomiske problemer er villige til at strække sig langt for igen at sikre sig Champions League i Danmark. TV 2 skulle også være en seriøs bejler, mens Warner Bros Discovery angiveligt er ude. - Kilde: Kampanje

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Store sport-broadcastere dropper 4K til fordel for 'forbedret HD'

29 Apr 2024 |

Samsung LED-skærme erstatter projektorer i nyt Hollywood HDR-studie

29 Apr 2024 |

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |