Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV's obligatoriske login vil give ny indsigt i danskernes tv-vaner - FlatpanelsDK

DRTV's obligatoriske login vil give ny indsigt i danskernes tv-vaner

30 Jan 2024 | Per Fanefjord Laursen |

DRTVs login-funktion bliver obligatorisk til arkivindhold fra foråret, og den vil give DR indsigt i danskernes præferencer og vaner.

DRTV indførte for 6-7 måneder siden en ny login-funktion for at gøre DRTV til en mere personlig oplevelse for hver bruger, uanset om man indtager DR-indhold på en tablet, tv eller mobil.

Målet er, at en bruger, der logger ind på DRTV, skal møde sin egen forside. På forsiden ser han eller hun både indhold, alle danskere kan være fælles om, og indhold, der er mere personligt relevant for den enkelte.

Det er den samme brugerkonto-funktion, som de fleste er vant til fra andre streamingtjenester. 


DRTV profiler

DRTVs profil-vælger. Foto: Flatpanels

Login giver indsigt i brugeradfærd

Når mange brugere opretter login, forsyner de DR med langt mere data om den enkeltes præferencer og vaner, ligesom Netflix og andre nyder godt af. Tilstrømningen af flere og flere nye data vil hjælpe redaktørerne på DRTV til at producere et bedre udbud, ligesom DRTVs algoritmer vil kunne forbedres. 
Mads Emil Lidegaard
Mads Emil Lidegaard, DR
DRs analysechef kan også sagtens se et forskerpotentiale i flere data. - "Det korte svar er, at vi håber på at kunne bruge de nye data i vores arbejde, det gælder også i forhold til Medieudviklingen," sagde analysechef Mads Emil Lidegaard, DR, til Flatpanels. - "Vi har først et internt forløb om brug af de nye data, og så må vi se, hvordan den nye data kan give os indsigter i brugeradfærd. Det kræver, at brugerne giver samtykke til blandt andet statistik, og det gør mange heldigvis."

Obligatorisk fra foråret

Dette forår bliver det obligatorisk at logge ind, hvis man vil se arkivindhold på DRTV. Kravet kan I teorien betyde, at visse brugere opgiver at se indhold fra arkivet. Men det er DR forberedt på.  - "Jeg er overbevist om, at langt de fleste vil tage det nye login til sig, fordi fordelene er så tydelige. Tag for eksempel den tid, det tager at finde ud af, hvor langt du er nået i et program, som du ikke har set til ende. Med det nye login sker det helt automatisk, ligesom vi er vant til fra andre streamingtjenester," sagde DRs direktør for Strategi og Brugere, Lasse Bastkjær Jensen, i 2023.  Læs også: Forum: Bliver hele tiden logget ud af DRTV Live-tv på DRTV vil fortsat kunne ses uden brugerkonto efter 2024.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple afslører første iPad med OLED: "Verdens mest avancerede skærm"

07 May 2024 |

Oversigt: Philips 2024 TV-skærme

07 May 2024 |

Ny 'Ghostbusters' er første Sony Pictures-film med tidlig hjemmepremiere

07 May 2024 |

65% betaler for streaming: "Vi forventer fornyet vækst"

06 May 2024 |

Hisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame

06 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |