Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDVD og Blu-ray film droppes i en af USAs største butikskæder - FlatpanelsDK

DVD og Blu-ray film droppes i en af USAs største butikskæder

16 Oct 2023 | Rasmus Larsen |

Amerikanske Best Buy, der er en af verdens største butikskæder, dropper at sælge DVD og Blu-ray film i butikker og online i løbet af 2024.

Der blev sidste år solgt og udlejet DVD, Blu-ray og UHD Blu-ray skiver for knap 2,1 mia. dollars (-19,8% ift. 2021) i USA, ifølge brancheorganisationen.

Markedet er dog en skygge af sig selv i forhold til tiden før streaming. Til sammenligning lå salget i USA i 2005 på over 16 mia. dollars plus 6,5 mia. dollars i udlejning af skiver.

En lignende tendens har vi set i Danmark, hvor der i 2021 blev solgt under 1 mio. skiver – et fald fra 12 mio. i 2011.


Best Buy dropper DVD og Blu-ray

Efter rygtet begyndte at florere lige før weekenden, har Best Buy nu bekræftet forholdene. De dropper salg af DVD, Blu-ray og UHD Blu-ray både i butikker og online næste år. Salget af spil på skiver fortsætter. - "For at sige det åbenlyse; den måde, vi ser film og tv-serier på, er meget anderledes i dag, end den var for årtier siden," siger en talsperson fra Best Buy til Hollywood-mediet Variety. "At foretage denne ændring giver os mere plads og mulighed for at bringe kunderne ny og innovativ teknologi, som de kan udforske, opdage og nyde." Best Buy er ifølge dem selv verdens største butikskæde indenfor forbrugerelektronik, men ifølge andre opgivelser har Amazon overhalet dem. Amazon sælger også meget andet end elektronik. Best Buy har 1129 butikslokationer, hvoraf 969 er i USA. Det er endnu et hårdt slag for filmskiver, og beslutningen vil også påvirke distributørernes incitament til at udgive skiver i andre lande. Læs også: Oversigt: Film i 4K HDR og Atmos på Apple TV (iTunes) I Danmark har Elgiganten stadig et udvalg af filmskiver. Den nyere elektronikkæde Power har ikke ført filmskiver på noget tidspunkt i Danmark, men sælger stadig afspillere. - Kilde: Best Buy via Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |