Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony tilføjer Game Menu og Eco Dashboard på ældre TV-modeller - FlatpanelsDK

Sony tilføjer Game Menu og Eco Dashboard på ældre TV-modeller

16 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

En begrænset udgave af Sonys Game Menu føjes til 2022-modellerne, mens Eco Dashboard føjes til modeller fra 2022, 2021 og en enkelt fra 2020.

Sonys Eco Dashboard samler alle energirelaterede funktioner i en grafisk brugerflade, der ifølge Sony er nemmere at bruge og forstå, idet effekten af dine valg demonstreres med et animeret træ.

Eco Dashboard kan styre strømbesparelse, lyssensor, TV-lysstyrke mv. Eco Dashboard har også integration med Sonys Bravia-kamera, der kan tilkøbes og bruges med Sony TV fra 2022 og frem.

Du kan se, hvordan Eco Dashboard fungerer i denne video optaget af Flatpanels (starter kl. 1:17)


En begrænset Game Menu

Derudover får Sony TV fra 2022 en begrænset udgave af den Game Menu, som Sony introducerede med 2023-modellerne. Game Menu i 2022-modellerne har 'Motion Blur Reduction' og et virtuelt sigtekorn på skærmen, som kan tilpasses. Den har ikke 'Black equalizer' og 'Screen size', der kun findes i 2023-modellerne. For at tilgå Game Menu kræves det, at dit TV står i Spil-profil, hvorefter du skal trykke på fjernbetjeningens '123'-knap.

Sony Game Menu

Game Menu på en 2023-model. 2022-modeller får kun 'Motion Blur Reduction', 'Crosshair' og 'Crosshair type'. Foto: Flatpanels

Kompatible Sonys TV

Sony har startet udrulning af den nye firmware i Danmark og andre lande. Kompatible modeller:
  • 2020: XH90, XH92
  • 2021: X80J, X81J, X85J, X89J, X90J, X92J, X93J, X94J, X95J, A80J, A83J, A90J, Z9J
  • 2022: X80K, X81K, X82K, X85K, X89K, X90K/S, X92K, X93K, X94K/S, X95K, A75K, A80K, A83K, A84K, A90K Fælles for disse modeller – og 2023-modellerne undtagen A95L – er, at de alle er bygget på samme systemchip; MediaTek MT5895 (MT9950). Firmwaren kan downloades nu fra Sonys danske supportside til manuel installation. Den ruller også gradvist ud til kompatible modeller via den indbyggede opdateringsfunktion.

    Sony firmware v.6.7240 – udgivelsesnoter

    Kun 2022-modeller:
  • Introducerer spilmenuen (for TV'er med knappen 123 (Kontrolmenu) på fjernbetjeningen) 2020, 2021 og 2022 modeller:
  • Introducerer Eco-dashboardet
  • Nogle stemmekommandoer til valg af input, hurtige indstillinger, optagelser og TV-menuer er blevet fjernet
  • Understøttelse af stemmekommando til at vælge indhold på Alexa Search & Play
  • Udvider integrationen af understøttede soundbar-modeller i TV-brugergrænsefladen
  • Øger sikkerheden
  • Flatpanels
    - Kilde: Sony support Danmark
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Store sport-broadcastere dropper 4K til fordel for 'forbedret HD'

    29 Apr 2024 |

    Samsung LED-skærme erstatter projektorer i nyt Hollywood HDR-studie

    29 Apr 2024 |

    Status på UHD Blu-ray i 2024

    26 Apr 2024 |

    Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

    26 Apr 2024 |

    Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

    26 Apr 2024 |

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |