Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV 4K (2022) understøtter nu HDMI 2.1 QMS - FlatpanelsDK

Apple TV 4K (2022) understøtter nu HDMI 2.1 QMS

24 Mar 2023 | Rasmus Larsen |

Apple TV 4K (2022) er den første medieafspiller med QMS (Quick Media Switching), der eliminerer den sorte skærm, der kortvarigt forekommer, når der skiftes videofrekvens.

Da Apple lancerede 3. generation af Apple TV 4K i slutningen af 2022, lovede de at tilføje QMS-support med en senere tvOS-opdatering. Det er uklart, præcis hvornår QMS er blevet tilføjet, men indstillingsmuligheden fremgår nu for ejere af et kompatibelt 2023 TV.

 Læs også: Test: Apple TV 4K (2022)

QMS kan aktiveres på Apple TV 4K (2022) under Indstillinger -> Video og lyd -> Match indhold -> Quick Media Switching -> Til.


HDMI 2.1 QMS

Hvordan QMS virker. Illustration: HDMI organisationen

Skift uden sort skærm

Parret med 'Match billedfrekvens'-funktionen giver QMS Apple TV 4K (2022) mulighed for at matche billedfrekvensen til output i 23,976Hz, 24,00Hz, 50Hz, 60Hz osv. uden at der opstår kortvarig sort skærm (såkaldt HDMI-bonk) på TV'et, så længe opløsning, chroma og andre faktorer forbliver uændret. Dette sikrer mere korrekt og gnidningsfri videoafspilning, når du skifter imellem indholdstyper, streamingtjenester og video-apps. QMS skal også være understøttet af dit TV. LG er den eneste producent, der har annonceret officiel QMS-support i udvalgte 2023 OLED- og LCD-modeller. En ejer af et 2023 Samsung S95C QD-OLED TV ser menufunktionen, som kun fremkommer på Apple TV 4K (2022) når et kompatibelt TV er tilsluttet, men det virker ikke på S95C, ifølge ejeren.

HDMI 2.1 QMS

Den nye QMS menufunktion på Apple TV 4K (2022). Foto: jwort93, AVSForum

Apple har ikke annonceret planer om QMS-support til ældre udgaver af Apple TV 4K. Senere på måneden publicerer Flatpanels en artikel med mere information, herunder TV-producenternes svar på vores spørgsmål vedr. planer for QMS. Flatpanels publicerer også senere en gennemgang af, hvordan QMS fungerer på Apple TV 4K sammen med et kompatibelt TV.

2023 TV-modeller med bekræftet HDMI QMS support

Flatpanels
- Kilde: AVSForum

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

30 Apr 2024 |

Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

30 Apr 2024 |

Langt bagefter Sverige: Dansk spilindustri sigter mod fordobling på 5 år

30 Apr 2024 |

'Life of Pi'-instruktør dropper 3D & HFR: "Hele økosystemet er dårligt"

30 Apr 2024 |

Opdateret: 'Dybet', 'Aliens' og 'Livsfarlig løgn' nu også på UHD Blu-ray

30 Apr 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i maj

30 Apr 2024 |