Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle, Meta & Netflix's AV1 alliance granskes under EU's kartelregler - FlatpanelsDK

Google, Meta & Netflix's AV1 alliance granskes under EU's kartelregler

11 Jul 2022 | Rasmus Larsen |

EU's antitrust-regulatorer er ved at undersøge licensforholdene for Alliance for Open Medias AV1 videoformat. Det skriver Reuters.

Alliance for Open Media (AOM) blev grundlagt i 2016 og består i dag af bl.a. Amazon, Apple, LG, Google, Meta, Netflix, Microsoft og Samsung. Sammen udvikler og promoverer de det licensfrie AV1 videoformat som alternativ til HEVC (H.265) og VVC (H.266).

EUs vagthund bekræfter overfor Reuters, at de efterforsker påstået konkurrencebegrænsende adfærd relateret til AOMs licensvilkår for AV1.

  "Kommissionen har oplysninger om, at AOM og dets medlemmer muligvis pålægger licensvilkår (obligatorisk licensfri krydslicensering) for innovatorer, som ikke var en del af AOM på tidspunktet for oprettelsen af AV1-teknikken, men hvis patenter er anses for væsentlige for (dens) tekniske specifikationer," fremgår det af et spørgeskema sendt til visse virksomheder.

Af brevet fremgår det yderligere, at licensvilkårene muligvis kan virke begrænsende ift. andre virksomheders mulighed for at konkurrere med AV1.


Netflix AV1 streaming

Netflix tog AV1 i brug på mobilenheder i 2020 og på TV i 2021

AV1-licensvilkår

At EU har fået AOM i søgelyset kan være et resultat af Google, Netflix og YouTubes nye vilkår per april 2021, hvori det kræves, at partnere understøtter AV1 i nylancerede produkter, herunder Android TV, Google TV og Smart TV. I april 2021 beskyldte Roku Google for konkurrencebegrænsende adfærd ved at tvinge dem at adoptere AV1. AV1 understøttes i øjeblikket i hardwaren i nyere TV-skærme fra LG, Panasonic, Philips, Samsung, Sony og TCL. Netflix og YouTube har begge startet udrulning af streaming i AV1-format. - Kilde: Reuters

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |

'Drengen og hejren' er Studio Ghiblis første 4K HDR udgivelse

02 May 2024 |