Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs første QD-OLED monitor: Hvad vi ved om 34" Odyssey G8QNB - FlatpanelsDK

Samsungs første QD-OLED monitor: Hvad vi ved om 34" Odyssey G8QNB

17 Feb 2022 | Rasmus Larsen |

​​Samsungs første QD-OLED-monitor virker endnu mere lovende efter Dell Alienware forleden bekræftede prisen på deres QD-OLED-monitor; 1300 dollars. Her er hvad vi ved indtil videre.

Samsung 34" G8QNB

Monitoren er endnu ikke officielt præsenteret af Samsung, men vi fik første bekræftede detaljer på CES-messen. Det er tale om en 34-tommer buet skærm til spilbrug med UWQHD-opløsning (3440x1440 pixels). På nuværende tidspunkt produceres kun én type QD-OLED-panel til monitorer. Panelet på 34-tommer er af Samsung Display specificeret til at levere op til 250 nits lysstyrke i fuld skærm, op til 1000 nits maksimal lysstyrke, 80,7% Rec.2020 farverum, de bredeste betragtningsvinkler i en monitor, 10-bit farvedybde og ægte sort. Læs også: Første kig: QD-OLED skærme Vi har desuden modtaget første produktfoto, der afslører et mere afdæmpet design end Dells version. Den buede skærm har en krumning på 1800R og vil ifølge Samsung være verdens tyndeste gaming-monitor. Den måler 5,9 mm på det tyndeste punkt. Det er muligt fordi der ikke er bagbelysning i QD-OLED, som består af blå selv-emitterende OLED med quantum dot-konvertere til rød og grøn.

Samsung G8QNB QD-OLED

Samsung Odyssey G8QNB QD-OLED-skærmen er meget slank, ned til 5,9 mm. Foto: Samsung

Spilskærmen kan opdatere i 175Hz og har ekstrem hurtig responstid på 0,1 ms – langt hurtigere end nogen LCD-skærm på markedet. Samsung Display har hævdet, at panelet kan certificeres til både Nvidia G-Sync Ultimate og AMD FreeSync Premium Pro, men vi afventer HDR- og VRR-specifikationer samt oplysninger om porte i forbrugerproduktet. Panelet kommer med beskyttelse mod burn-in i form af Real-time ISC (Image Sticking Correction) og Samsung Display hævder, at risikoen for burn-in er lavere med QD-OLED end med LG Displays WOLED. Den vil desuden komme med indbyggede smart-funktioner til gaming, underholdning og produktivitet. Hvornår og hvad koster den? Vi finder det sandsynligt, at Samsungs 34-tommer Odyssey G8QNB lander på lavere eller samme pris som Alienware AW3423DW, der lanceres indeværende kvartal for $1299 / £1099. Vi melder tilbage, når vi har en bekræftet pris og dato.

34" Samsung Odyssey G8QNB – specifikationer

Skærmteknologi: QD-OLED Størrelse: 34 tommer ultra-wide Design: Buet (1800R), ultratynd ned til 5,9mm, center-placeret fod Opløsning: UWQHD (3440x1440 pixels) Opdateringsfrekvens: 175Hz Responstid: 0,1 ms Panel farvedybde: 10-bit Ultrabrede betragtningsvinkler Burn-in beskyttelse: Real-time ISC (Image Sticking Correction) Porte: Bekræftes senere VRR: Bekræftes senere HDR: Bekræftes senere
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |