Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv' - FlatpanelsDK

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

TV2 Play kan nu vælges som streamingtjeneste i YouSees 'bland selv', som over 250.000 danske husstande indtil videre gør brug af.

Mere bland selv

Efter nogle måneders forsinkelse er TV2 Play blevet klar. Det er den 12. streamingtjeneste, som indgår i YouSees Bland Selv, hvorfra man også kan vælge 40 kanaler enkeltvis. - "Vores rolle er at samle det indhold, som vores kunder efterspørger, og gøre det så let tilgængeligt som muligt. Derfor er jeg begejstret for, at vi nu kan tilbyde en af danskernes mest foretrukne streamingtjenester i Bland Selv. Med TV 2 Play får vores kunder adgang til alle TV 2’s live-kanaler samt det store streamingkatalog, hvor de bl.a. får adgang til alle sæsoner af populære serier som Rita, Badehotellet og Klovn," siger Jacob Mortensen, direktør, YouSee.

TV2 Play hos YouSee

Det er pakken TV2 Play Favorit + Sport uden reklamer, som indgår. Tegner man abonnement til TV2 Play igennem YouSee vil man fra YouSee app'en få adgang til kanalerne og udvalgt arkivindhold. For at få adgang til hele kataloget skal man bruge TV2 Play app'en på andre platforme end YouSee-boksen. App'en findes til bl.a. Apple TV, Android TV og udvalgte Smart TV. Læs også: Den store streamingguide TV2 Hovedkanalen og Charlie indgår i YouSees grundpakke, som er påkrævet nedenunder bland selv-produktet. Disse to kanaler frigiver ikke point, når du vælger TV2 Play. YouSee oplyser, at over 250.000 danske husstande indtil videre har valgt bland selv. Selskabet har i alt 1,11 millioner husstande som tv-kunder. Yderligere information kan findes herunder og på yousee.dk/tv2play.

Fakta om TV2 Play hos YouSee

Hvilken udgave af TV 2 Play får jeg? Når du vælger TV 2 Play i Bland Selv, får du den store variant, som hedder Favorit + Sport – uden reklamer. Kan man købe TV 2 PLAY hos YouSee uden at have Bland Selv? Nej. Du kan kun vælge TV 2 Play i din tv-pakke, hvis du har Bland Selv. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg allerede har valgt nogle af TV 2’s kanaler i min tv-pakke? Hvis du har valgt nogle af TV 2’s kanaler med Bland Selv, så vil pointene for de kanaler automatisk blive trukket fra din pointpris på TV 2 PLAY. Har du fx allerede valgt TV 2 Zulu og TV 2 Fri, så vil der blive trukket 2 point fra din pointpris på TV 2 Play. Hvordan ser man TV 2 Play? Du kan selvfølgelig se alle TV 2’s kanaler med din tv-boks eller på YouSee Tv & Film-appen. Og her får du også adgang til udvalgt indhold fra TV 2 PLAY. På TV 2 Play-appen får du adgang til alt tilgængeligt indhold. Du kan hente appen til din telefon, tablet, Apple TV og Smart TV. Hvad koster TV 2 Play? Med TV 2 Play som en del af din Bland Selv tv-pakke hos YouSee betaler du prisen for TV 2 PLAY med de point, du bruger til at blande tv-kanaler. Antallet af point, du har til rådighed afhænger af, hvilket abonnement du har.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |