Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee sætter over 50 tv-kanaler fri hen over påsken - FlatpanelsDK

YouSee sætter over 50 tv-kanaler fri hen over påsken

31 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Alle tv-kunder hos YouSee har mellem 3-17. april adgang til over 50 tv-kanaler. Det sker for at imødekomme de mange danskere, som er rykket indendøre pga. udbruddet af coronavirus.

Kanaler sættes fri

YouSee åbner ekstraordinært op for mere end 50 tv-kanaler fra den 3. april og hen over påsken. Kanalerne vil kunne ses af alle tv-kunder. - "Vi forventer, at efterspørgslen efter nyheder og underholdning vil stige i påsken, hvor endnu flere danskere vil være hjemme. Vi er derfor rigtig glade for at kunne åbne op for stort set alle vores tv-kanaler hen over påsken. Det betyder bl.a., at vores kunder vil få adgang til alle tv-kanaler fra TV 2, NENT og Disney. Samt en lang række tv-kanaler, hvor de bl.a. kan fordybe sig i historie- og naturprogrammer eller finde ny underholdning til børnene," siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee. Gestusen fra YouSee kommer på baggrund af udbruddet af coronavirus, som bl.a. har fjernet de fleste sportsudsendelser fra sendefladen. Samtidig er mange danskere rykket indendøre for at mindske spredningen af virussen. Læs også: Sporten mangler: Hvad der sker med din tv-pakke YouSee har siden den 12. marts konstateret en stigning på 20% i streamingforbruget på egne platforme. Forbruget i hverdage svarer nu til det normale forbrug i weekender, lydet det. Der vil automatisk blive åbnet for de over 50 tv-kanaler per 3. april. Kanalerne vil være tilgængelige via tv-boks og YouSee app/web.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |

LG dropper det sammenrullelige OLED TV

15 May 2024 |

Panasonic afslører nye Z90A, Z85A, Z80A OLED og W95A miniLED LCD TV

14 May 2024 |

Panasonics første Smart TV med TiVo lanceres in 24–65"

14 May 2024 |