Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG øger produktion af 77" OLED næste år - FlatpanelsDK

LG øger produktion af 77" OLED næste år

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

Bliver 2020 året, hvor store OLED-tv kan købes for menneskepenge? LG Displays nye fabrik øger næste år produktionen og tager ny metode i brug til 77-tommer OLED, ifølge Business Korea.

Billigere 77" OLED TV?

LG Display har på sin 8.5G fabrik i Sydkorea produceret 77-tommer OLED-paneler i flere år. De store OLED-tv er dog stadig uforholdsmæssigt dyre, hvilket afspejler sig i et salg på blot 27.000 enheder verden over sidste år, ifølge data fra IHS Markit. I 2020 vil LG Display, som leverer panelerne til LG, Sony, Panasonic, Philips m.fl., øge produktionen af 77-tommer OLED-paneler på sin nye fabrik i Guangzhou, Kina. Fabrikken åbner senere på måneden og vil indledningsvis fokusere på 55 og 65-tommer paneler.

LG OLED

På Kina-fabrikken vil skærmfabrikanten for første gang tage såkaldt MMG (multi-model glass) produktionsmetode i brug. Det muliggør, at forskellige størrelser af OLED-paneler kan udskæres fra samme 8.5G substrat. Helt konkret vil selskabet kunne udskære 77- og 48-tommer paneler fra samme substrat. Læs også: 48-tommer 4K OLED TV lanceres i 2020 Forbrugernes præference for store TV stiger hastigt, ifølge tal fra IHS Markit. Sidste år steg salget af 70 til 79-tommer TV med 378%. I dette segment dominerer LCD-teknologien. Nyheden kommer netop som Samsung angiveligt er gået i gang med at omstille produktionen af LCD-tv til OLED på sine sydkoreanske 8.5G fabrikker. Samsung forventes indledningsvis at fokusere på 55- og 65-tommer OLED-tv. For at holde forspringet til sin ærkerival er LG Display i gang med at bygge en mere avanceret 10.5G OLED-fabrik, som vil kunne producere "super-sized" OLED fra første halvdel af 2022. - Kilde: Business Korea

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

30 Apr 2024 |

Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

30 Apr 2024 |

Langt bagefter Sverige: Dansk spilindustri sigter mod fordobling på 5 år

30 Apr 2024 |

'Life of Pi'-instruktør dropper 3D & HFR: "Hele økosystemet er dårligt"

30 Apr 2024 |

Opdateret: 'Dybet', 'Aliens' og 'Livsfarlig løgn' nu også på UHD Blu-ray

30 Apr 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i maj

30 Apr 2024 |