Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic afslører GZ2000 OLED med HDR10+, Dolby Vision & Atmos - FlatpanelsDK

Panasonic afslører GZ2000 OLED med HDR10+, Dolby Vision & Atmos

08 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Panasonic har på CES 2019 annonceret det første TV, der understøtter både Dolby Vision og HDR10+. GZ2000 OLED har desuden indbygget soundbar med loft-vendte enheder til Dolby Atmos.

Første TV med Dolby Vision & HDR10+

Sidste år kunne Panasonic frigive første UHD Blu-ray-afspiller med både Dolby Vision og HDR10+ hvilket fik mange til at spekulere i om selskabet ville følge lanceringen op med en multi-HDR tv-skærm. Her er den så.

Panasonic GZ2000 OLED er det første tv, som understøtter både HDR10+ og Dolby Vision, der er de to relevante premium HDR-formater. Det interessante i denne forbindelse er, at Panasonic er en stiftende medlem af HDR10+ alliancen, der er skabt som front mod netop Dolby Vision, men det japanske selskab mener øjensynligt, at et flagskibs-tv skal håndtere begge formater. GZ2000 håndterer desuden HDR10, HLG og HLG Photo, som muliggør HDR i fotografier.


 Panasonic GZ2000 4K OLED TV


GZ2000 har et ”custom-made professional edition” OLED-panel med 4K-opløsning. Panasonic siger, at det ”inkorporerer egne hardwareforbedringer” og at det er blevet ”optimeret af en førende kolorist fra Hollywood” (Stefan Sonnenfeld), hvilket resulterer i ”højeste farvepræcision og markant forbedrede gennemsnitlige lysniveauer”.

-”No ordinary OLED panel, the bespoke Professional Edition 4K OLED panel has been exclusively customised by Panasonic R&D engineers. This has resulted in even greater control of the parameters that affect picture quality. In particular, the average brightness level has been boosted significantly and contrast handling improved,” lød det fra selskabet. “As a result of this level of customisation, combined with the exceptional colour-optimising skills of Sonnenfeld, Panasonic has created some of the most accurate, cinematic images ever seen on a TV.”

Stefan Sonnenfeld har som kolorist været involveret i nogle af de største filmprojekter over de seneste år, herunder A Star is Born, Wonder Woman, Man of Steel, Beauty and the Beast og Star Wars: The Force Awakens, Jurassic World, fremhæves det. Han benytter Panasonic OLED som klient-referenceskærm i sit daglige arbejde.

Tv’et vækkes til live af Panasonics ’HCX Pro’ videoprocessor. En af forbedringerne i år en hurtigere dynamisk LUT (look-up table), hvis formål er at udvælge og vise de korrekte farver selv når lysniveau og kontrast varierer markant i løbet af samme filmscene.

Panasonic siger, at GZ2000 også har yderligere kalibreringsmuligheder såsom muligheden for finere justering af niveauerne tættest på sort. GZ2000 bliver også et af de første TV, som understøtter CalMAN PatternGen testmønstre, foruden auto-kalibrering. ISF-kalibrering er også understøttet.


 Panasonic GZ2000 4K OLED TV


Soundbar med Dolby Atmos

Panasonic hævder endnu en ”verdens første” med den indbyggede soundbar, der har loft-vendte enheder til Dolby Atmos. GZ2000 er således også Panasonics første tv-skærme med Dolby Atmos (og Dolby Vision).

- “Together, Dolby and Panasonic are bringing best in class audio and imaging technology to Panasonic’s TVs,” sagde John Couling, SVP, Commercial Partnerships. “Dolby Vision and Dolby Atmos perfectly complement the GZ2000’s advanced display, transforming it into an entertainment powerhouse.”

Dolby Atmos er et objekt-baseret lydformat, hvor lyden lagres som objekter fremfor kanaler. Det leverer en mere indlevende lytteoplevelse og med loft-vendte enheder kan GZ2000 også gengive ovenlyd. Højttalerne er blevet tunet af Technics og understøtter Technics JENO Engine.

- “Thanks to our customized Professional Edition OLED panel and our most powerful processor ever, together with the uncompromising sound combination of Tuned by Technics and Dolby Atmos, the GZ2000 is the most complete television we have ever made,” agde Yasushi Murayama, chef for Panasonics europæiske tv-afdeling.

Så hvordan skal seerne få fat i indhold med Dolby Atmos? HDMI-portene kan modtage Atmos, men selskabet bekræfter ikke, hvorvidt de indbyggede Amazon og Netflix apps kan udsende Atmos. Selskabet kommenterer heller ikke på HDMI 2.1 funktioner såsom eARC.

Afslutningsvis fremhæves det, at GZ2000 har seneste version af selskabets My Home Screen-platform. Version 4.0 har en redesignet brugerflade og gør det muligt for brugeren at ændre udseendet i nogen grad. Brugere kan herudover fastgøre tv-stationer på hjemmeskærmen, så de hurtigt kan tilgås. GZ2000 vil også være kompatibel med Google Assistant og Amazon Alexa.

Panasonics nye GZ2000 flagskibs-tv skal ud og udfordre nye skærme fra blandt andet LG, Philips og Sony, der ligeledes satser på 4K OLED-tv med avancerede billedsystemer. Sideløbende er flere producenter så småt begyndt at satse på 8K-opløsning. GZ2000 er det eneste high-end OLED-tv med HDR10+ support og Panasonic matcher nu LG ved at tilbyde Dolby Vision og Dolby Atmos. Er det nok til at differentiere GZ2000 fra konkurrenternes skærme? Vi håber at få lidt tid i selskab med den nye topmodel på CES 2019 i løbet af ugen.

Panasonic GZ2000 lanceres i 55 og 65 tommer i Europa. De nærmere lanceringsdetaljer og priser afsløres først senere.

Panasonic GZ2000 4K OLED TV - specifikationer

65 and 55” models
Custom Professional Edition OLED panel tuned by Hollywood colorist Stefan Sonnenfeld, Founder and CEO of Company 3.
4K resolution
HCX Pro Intelligent processor
World’s first TV to support HDR10+ and Dolby Vision as well as HLG Photo format. Also supports HDR10 and HLG.
World’s first TV with built-in upward-firing speakers capable of delivering Dolby Atmos.
Speakers tuned by Technics with JENO Engine technology.
Supports CalMAN PatternGen and CalMAN AutoCal as well as ISF calibration settings
My Home Screen 4.0 with new user interface
Compatible with Google Assistant and Amazon Alexa.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Store sport-broadcastere dropper 4K til fordel for 'forbedret HD'

29 Apr 2024 |

Samsung LED-skærme erstatter projektorer i nyt Hollywood HDR-studie

29 Apr 2024 |

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |