Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon lancerer tv-optager, Link, Amp, Sub, Input mm. - FlatpanelsDK

Amazon lancerer tv-optager, Link, Amp, Sub, Input mm.

21 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

Amazon har lanceret en svimlende portefølje af nye produkter, herunder en tv-optageboks kaldet Fire TV Recast, Echo Link-enheder der skal udfordre Sonos, en trådløs subwoofer, en Input-enhed til lyd og sågar et vægur med Alexa.

Fire TV Recast

Amazon præsenterede i går aftes en overvældende portefølje af nye produkter. Selskabet træder ind i nye segmenter, men havde også opdateringer med til nogle af de eksisterende produktkategorier såsom Fire TV.

Den nye Fire TV Recast er en boks med integrerede antenne-tv tunere og harddiskoptager på enten 500GB eller 1TB. Den kan transmittere optagelser og live-tv (som optaget video) til andre Fire TV-bokse i hjemmet eller til mobile enheder. Den fungerer også med Alexa-stemmestyring.

Enheden er rettet mod det amerikanske marked, som bruger en anden tunerstandard end herhjemme, så den kan næppe importeres, men lanceringen slår fast, at Amazon stadig har fuld fokus på tv-segmentet. Fire TV Recast, der af Amazon kaldes ”#1 new release” fra gårsdagens flodbølge, skal bygge bro mellem den gamle tuner-verden og nutidens streaming-realitet.


 Amazon Fire TV Recast


Amazon udfordrer Sonos

Amazon præsenterede ved samme lejlighed nye produkter, som skal hjælpe kunder med at forbedre eller udbygge deres lydsystem i stuen. Disse produkter vil også kunne benyttes i Europa og sælges på både amazon.co.uk og amazon.de.

Amazon Echo Sub er en 6-tommer, 100W subwoofer, der kan forbinde til to Echo-højttalere, hvilket giver en 2.1 stereo-opsætning. Subwooferen skal koste 250 Euro, når den frigives i oktober.


 Amazon Echo Sub


Nye Echo Link og Link Amp systemer er skabt med udgangspunkt i at tilføje multirums-funktionalitet til eksisterende forstærkere og passive højttalere – eller at erstatte førstnævnte. Echo Link Amp er en 60W 2-kanals forstærker, som vækker passive højttalere til live. Den lanceres i starten af 2019. Echo Link forbindes til en eksisterende forstærker via digital eller analog lydforbindelse. Den lanceres senere på året.

Disse nye produkter er åbenlyst inspireret af Sonos’ Sub, Amp og Connect. Amazon har prissat dem lavere og agter således at konkurrere direkte med Sonos, som Amazon ellers samarbejder med på Alexa-fronten.


 Amazon Link AMp


En ny Echo Input, som lanceres senere på året for 40 Euro, kan tilføje Alexa-stemmestyring til dine eksisterende høæjttalere. Den lille enhed tilsluttes blot til højttalere via et lydkabel.

Herudover lancerede Amazon en nye Echo Dot, Echo Auto, en ny Echo Plus, en ny Echo Show, Alexa Guard, AmazonBasics microovn, Echo Wall Clock, Ring Stick Up Cam samt et smart-plug.

Med flodbølgen af nye produkter, er Amazon på vej ind på flere nye markeder, samtidig med, at Alexa udbredes yderligere. Det er en rimelig vild satsning og Amazon sender et klart budskab. Alexa lærte at tale for blot fire år siden i 2014, men Amazon vil omfavne langt mere end blot traditionel forbrugerelektronik. Nogle af de nye produkter vil muligvis fejle, men det står klart, at selskaber i øst og vest bør begynde at frygte USAs detailkæmpe.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |