Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSteven Spielberg: Netflix laver tv-film, som ikke fortjener Oscars - FlatpanelsDK

Steven Spielberg: Netflix laver tv-film, som ikke fortjener Oscars

26 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Steven Spielberg, en af pionererne bag New Hollywood, siger i et interview med ITV News, at tv-produktioner er ”bedre end nogensinde” og at det er en ”trussel mod biografgængere”. Han mener dog ikke, at Netflix’s film fortjener Oscars.

Netflix laver tv-film

Steven Spielberg er ikke bare en af de mest økonomisk succesrige filminstruktører nogensinde. Han har også været toneangivende ift. at skabe fundamentet under Hollywood, som det fungerer i dag. Nu udfordrer en ny generation af selskaber, anført af Netflix, status quo.

Amazon og Netflix har begge haft film på programmet, som har har været nomineret til en eller flere Oscars. Amazon følger den klassiske vinduesmodel, hvor film udkommer først i biografen, hvorimod Netflix frigiver egne film verden over på samme tid.

For at blive taget i betragtning ved Oscar-showet skal en film vises i biografen. Det er regel nummer 2 i bogen. Netflix har opfyldt kvalifikationskriteriet ved at give udvalgte film en begrænset periode i nogle få biografer, samtidig med, at filmen har været tilgængelig via streaming. Det bryder Spielberg sig ikke om. Essensen i hans argument er, at Netflix har fundet et smuthul i Academy Awards-systemet.

- “Jeg mener ikke, at film som har kvalificeret sig ved at blive vist i nogle få biografer i mindre end en uge, bør kunne kvalificere sig til Academy Award-nominering (Oscar-nominering, red),” siger Steven Spielberg i et interview med ITV News.

Han mener, at Netflix’s film bør karakteriseres som tv-film og intet mere. Begrebet ”tv-film” dækker over de film, som historisk er udkommet uden at have været vist i biografen.

- “Når man forpligter sig til et tv-format, så laver man en tv-film. Man kan helt afgjort, såfremt det er en god produktion, fortjene en Emmy, men ikke en Oscar.”

Spielbergs kommentarer har samme omdrejningspunkt, som Christopher Nolans kommentarer sidste år. Nolan kaldte Netflix’s filmmodel for ”bizar og tankeløs”, men undskyldte senere overfor Netflix for sine kommentarer.


Netflix Mudbound


”En klar trussel mod biografgængere”

Spielberg understreger, at tv-produktion er bedre end nogensinde i nærmest alle facetter. Hvor andre har fejet bekymringer om Netflix af vejen ved at argumentere, at det blot er en alternativ distributionskanal, så mener Spielberg, at det er ”en klar trussel mod biografgængere”.

- ”Tv-produktion er bedre i dag end det nogensinde har været igennem tv’ets historie. Der er bedre filmscripts, bedre filminstruktører, bedre skuespil og bedre historiefortælling. Kvaliteten og kunsten i tv-produktion blomstrer, men det udgør en klar, aktuel trussel mod biografgængere,” siger Spielberg.

Netflix har ved prisuddelinger medbragt film såsom Okja, The Meyerowitz Stories og Mudbound. Selskabet er aktuel med filmen Annihilation, som er produceret af Paramount. Den vises i amerikanske biografer, hvor den har indbragt ca. 30 mio. dollars, men er udkommet direkte på Netflix i resten af verden.

Du kan se hele ITV’s interview med Steven Spielberg nedenfor.



- Kilde: ITV

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |

LG dropper det sammenrullelige OLED TV

15 May 2024 |

Panasonic afslører nye Z90A, Z85A, Z80A OLED og W95A miniLED LCD TV

14 May 2024 |

Panasonics første Smart TV med TiVo lanceres in 24–65"

14 May 2024 |