Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCES 2018: Samsung lancerer 8K TV, LG introducerer Crystal Sound OLED - FlatpanelsDK

CES 2018: Samsung lancerer 8K TV, LG introducerer Crystal Sound OLED

06 Dec 2017 | Rasmus Larsen |

Samsung vil på CES-messen i Las Vegas introducere tv-skærme på over 100 tommer og med 8K-opløsning. LG vil lancere sit første Crystal Sound OLED samt præsentere tv-skærme, der kan rulles sammen. Det skriver koreanske ETNews. 

CES 2018: Rygter om Samsung

Det hele er rygter, men koreanske ETNews plejer at have fingeren på pulsen og kilder direkte hos selskaberne. Avisen understreger, at ikke alle produkter kommer i handlen næste år, men det lader til, at CES 2018 bliver proppet med ny tv-teknologi.

ETNews hævder, at Samsung vil lancere ”super-large” tv-skærme på over 100 tommer. Selskabet vil desuden tage dimming-teknologi i brug på LCD-skærme for bedre at kunne matche sortniveauet på OLED-tv. Begge disse rygter har allerede været fremme (1, 2).

Herudover gør Samsung klar til at fremvise en ny skærmteknologi. Det er den såkaldte micro-LED teknologi, der i sin grundform fungerer ligesom OLED. Hver enkelt pixel består af små lysdioder. Den primære forskel er, at micro-LED bruger inorganisk materiale i hver pixel. Det tidligere rygte har peget på, at Samsung præsenterer et 150” tv baseret på micro-LED.

Endelig forlyder det, at Samsung vil introducere sit første ”8K QLED-tv”.

Flatpanels kunne forleden berette, at Sony har registreret et 8K HDR-logo som varemærke.


LG W7 wallpaper OLED


CES 2018: Rygter om LG

ETNews har ydermere opsnappet detaljer om LGs planer. Det koreanske selskab vil angiveligt introducere sit første ’Crystal Sound OLED’. Det er den lydteknologi, som findes i Sony A1 OLED, hvor selve skærmpanelet bruges som højttalermembran. LG har videreudviklet teknologien ved bl.a. at kunne pege lyden i seerens retning.

LG vil angiveligt udvide sin portefløje af OLED-tv og fokusere mere på ’wallpaper OLED’. Der er bl.a. en skærm i mindre format på vej. Det mindste wallpaper OLED måler i år 65 tommer. LG Display sagde ved sidste kvartalregnskab, at de forventer at sælge langt flere wallpaper og crystal sound OLED-paneler næste år.

Endelig mener ETNews at vide, at LG vil fremvise en tv-skærm, som kan rulles sammen. Avisen advarer dog om, at både Samsung og LG kan beslutte sig for at fremvise nogle af de vildeste koncepter bag lukkede døre for ikke at give konkurrenterne indblik i teknologierne.

Således forventes de koreanske tv-producenter igen i 2018 at fokusere primært på ”QLED” versus OLED.

- “Next year’s premium TV markets will also be a confrontation between QLED and OLED TVs,” siger en repræsentant for branchen til ETNews. “When next-generation TV technologies such as micro LED and rollable display are developed, it is expected that there will be new products in TV markets starting from 2019.”

- Kilde: ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |