Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKinesisk opkøb af USA's største tv-producent er gået i vasken - FlatpanelsDK

Kinesisk opkøb af USA's største tv-producent er gået i vasken

12 Apr 2017 | Rasmus Larsen |

Vizio, den største amerikanske tv-producent, vil ikke blive opkøbt af kinesiske LeEco, hvilket ellers var planen. Aftalen, der beløb sig til 14 mia. danske kroner, er gået i vasken pga. ”regulatorisk modvind”.

Vizio forbliver amerikansk

Vizio betragtes som en af de amerikanske successhistorier i industrien. I visse kvartaler overgår de Samsung, LG og alle de andre på salgslisterne over tv-skærme i hjemlandet. Nu står det klart, at Vizio forbliver et amerikansk, privatejet selskab.

Kinesiske LeEco annoncerede ellers i juli 2016, at de ville opkøbe Vizio for $2 mia. dollars, eller hvad der svarer til lidt over 13 mia. kroner. Selskaberne har i en fælles meddelelse meldt ud, at det skyldes “regulatorisk modvind”, men der har i de amerikanske medier, over de seneste måneder, været sat spørgsmålstegn ved LeEcos financielle styrke. Reuters skrev i januar 2016, at LeEco måtte hente $2.2 mia. dollars hos investorer for at understøtte forretningens vækst.

Opkøbet skulle have givet det kinesiske selskab en fod indenfor i USA og andre vestlige lande. Generelt har de kinesiske tv-producenter haft svært ved at træde ind i USA og Europa på trods af et boomende hjemmemarked, der har betydet, at Kina snart overhaler Sydkorea på produktion af LCD-paneler.

Selskabernes fælles erklæring om det aflyste opkøb kan læses herunder:

LeEco Global Group Ltd. and VIZIO Inc. announced today that the merger agreement to acquire VIZIO will not proceed due to regulatory headwinds. We continue to believe that there is great synergy between the two companies, and are pleased to announce that LeEco and VIZIO have reached an agreement that is a win for both companies.

Under the new agreement, LeEco and VIZIO will continue to explore opportunities to incorporate the Le app and content within the VIZIO connected CE platform, and engage in a collaborative partnership to leverage LeEco’s EUI (Ecosystem User Interface) platform, along with the brand’s exclusive content and distribution channels, to bring VIZIO products to the China market.

Vizio fortsætter driften som hidtil og er på nuværende tidspunkt ved at lancere nye modeller for 2017 i USA. Den amerikanske producent sælger som bekendt ikke tv-skærme i Danmark, men tilbyder visse modeller i f.eks. Storbritannien.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

65% betaler for streaming: "Vi forventer fornyet vækst"

06 May 2024 |

Hisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame

06 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |