Philips' første Smart TV modeller fra 2009 mister adgang til apps - FlatpanelsDK
Philips Net TV

Philips' første Smart TV modeller fra 2009 mister adgang til apps

24 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

Ejere af Philips Smart TV fra 2009-generationen mister den 28. december adgang til smart-platformen og apps. Det sker fordi udbydere såsom Netflix og YouTube styrker sikkerheden. Nyere modeller er også berørt, men kan opdateres. Det skriver det hollandske medie Tweakers.net.

2009 Smart TV bliver Usmart TV

Der er helt specifikt tale om 8000 og 9000-serierne fra 2009, altså high-end-modeller. I alt 12 modeller. 2009-generationen kan kendes ved, at den slutter på 4 (eksempelvis 40PFL9704H). Philips kaldte dengang platformen for Net TV.

Årsagen til, at modellerne mister adgangen til Smart TV-platformen og derfor alle apps, skyldes, at tv-udbydere såsom Netflix og YouTube overgår fra SHA-1 til SHA-2 sikkerhedscertifikater. Normalt kan enheder opdateres til at håndtere SHA-2. Det kan Philips’s 2009-skærme dog ikke, påstår selskabet.

- "Pludselig får man en besked om, at ens TV ikke er okay. Jeg synes, at meget mærkeligt, for jeg ser NPO Gemist (hollandsk streamingtjeneste, red) flere gange om ugen og det har altid virker fint,” siger en ejer, som Tweakers.net har talt med.

En hollandsk forbrugerorganisation udtaler overfor det hollandske medie, at de mener, at en levetid på syv år er alt for kort. Forbrugere beholder generelt tv-skærme længere end denne periode, så derfor skal alle funktioner i skærmen også vedblive at fungere.

Ejere i Holland mødes af dette skærmbilledet, når de prøver at tilgå apps.


Philips 2009 Smart TV


Også solgt i Danmark

TP Vision, der har overtaget Philips TV-brandet, hovedkontoret oplyser, at der er tale om et ”lille antal” modeller. Det skal understreges, at de berørte modeller blev lanceret før TP Vision overtog forretningen.

Skærmene er blev også solgt i Danmark i perioden.

Philips Smart TV fra 2010 og senere, som kører på NetTV-platformen, berøres også af overgangen fra SHA-1 til SHA-2 sikkerhed, men de kan opdateres, så de fortsat fungerer.

Net TV-platformen på 2009 Philips Smart TV udfases den 28. december 2016. Berørte kunder kan i stedet tilslutte en boks såsom Apple TV eller Chromecast.

Philips 2009 NetTV


Berørte 2009 Philips Smart TV

Philips 8000-serien: 42PFL8404H, 42PFL8654H, 42PFL8684H, 42PFL8694H og 47PFL8404H
Philips 9000-serien: 32PFL9604H, 37PFL9604H, 40PFL9704H, 42PFL9664H, 46PFL9704H, 47PFL9664H, 52PFL9704H
- Kilde: Tweakers.net



Del på:


Flere nyheder

Philips 2017 OLED

Philips POS9002 OLED modtaget

22 Aug 2017 | Flatpanels |
DR byen

Danskere skal have over 3 mia. tilbage i DR-licens, vurderer momseksperter

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Elgiganten Frb Centret

Elgiganten i Frb. Centret genåbnes på fredag med "vanvittige åbningstilbud"

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Assassins Creed Origins

Microsoft: Over 100 spil i 4K og/eller HDR til Xbox One X

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Panasonic EX700

Vinderen af Panasonic 4K TV konkurrencen er...

20 Aug 2017 | Flatpanels |
Best HDR TV

Oversigt: Bedste HDR TV

18 Aug 2017 | Torben Rasmussen, Rasmus Larsen |
LG wallpaper OLED

LG lancerer 77" version af 'wallpaper OLED'

18 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
LG B7 OLED

Status på HDR: Hollywood, TV, film, spil, biografer & formater

17 Aug 2017 | Rasmus Larsen |