Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDetaljer om "PlayStation 4K" afsløres angiveligt i lækket dokument - FlatpanelsDK

Detaljer om "PlayStation 4K" afsløres angiveligt i lækket dokument

16 Jul 2016 | Rasmus Larsen |

Den nye PlayStation går under kodenavnet “Neo”, men Sony har allerede bekræftet, at den er på vej. Hvad der ligner en fuld præsentation er lækket og den bekræfter, at konsollen bliver over 2 gange kraftigere og kan håndtere spil i 4K.

PS Neo kan køre spil i 4K

Efter flere måneder med rygter, meldte Sony i juni klart ud. PlayStation “Neo” - eller “4K” - er på vej, men man vil endnu ikke bekræfte dato, pris eller tekniske detaljer.

En fuld teknisk præsentation af konsollen ser dog ud til at være lækket. Den bekræfter først og fremmest, at “Neo” bliver en high-end version af PlayStation 4, som kan køre alle de samme spil. Det nye er, at Neo skal kunne køre spillene i 4K-opløsning. Der nævnes i det lækkede dokument intet om HDR-support, VR-support eller UHD Blu-ray, som også har været rygtet på vej i Neo.

Den nye spilkonsol skal være mere end to gange kraftigere end den nuværende PlayStation 4. Dokumentet beskriver en grafikydelse på “2.3x flops”, hvilket vil sige cirka 4,2 teraflops i grafikydelse på PS Neo (1,843 Tflops i PS4). Til sammenligning siger Microsoft, at Xbox One “Scorpio”, der skal lanceres næste år, vil klare omkring 6 Tflops i grafikydelse.

Det lækkede dokument nævner konkret følgende:

CPU:
PS4: 8-core 1,6 GHz
PS Neo: 8-core 2,1 GHz (1,3x kraftigere)

Grafik:
PS4: 18 CUs 800 MHz
PS Neo: 36 CUs 911 MHz (2.3x flops)

RAM:
PS4: 8GB 176 GB/s
PS Neo: 8GB 218 GB/s (1,24x hurtigere)

PlayStation


Lanceringen i oktober?

Ud over at kunne levere spil i 4K-opløsning, hvis brugeren har et 4K-tv, kan den også hæve spiloplevelsen på normale HD-skærme ved at give højere og mere stabil billedfrekvens samt mulighed for flere grafikdetaljer (indenfor rammerne af HD naturligvis).

Hvornår konsollen kommer og hvad den skal koste, står endnu ikke klart, men dokumentet beskriver, at alle spil skal understøtte PS Neo efter oktober 2016, hvilket kunne foreslå, at konsollen kommer op til julesalget i år.

Det lækkede dokument er sidenhen blevet fjernet pga. copyright-klager, men du kan se de mest væsentlige slides fra præsentationen her.

- Kilde: WCCFtech

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

65% betaler for streaming: "Vi forventer fornyet vækst"

06 May 2024 |

Hisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame

06 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |