Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy "One For All" universal-fjernbetjening er kommet til Danmark - FlatpanelsDK

Ny "One For All" universal-fjernbetjening er kommet til Danmark

30 May 2016 | Rasmus Larsen |

En ny universalfjernbetjening sendes på markdet i Danmark under navnet ”One For All Remote Control Smart”. Vha. en fysisk fjernbetjening og en app til smartphone kan man styre tv-skærme, bokse, HiFi og meget andet. Prisen er 599 kroner.

Kan styre op til otte enheder

Logitech sidder rimelig komfortabelt på markedet for universalfjernbetjening. Så komfortabelt, at de efter lanceringen af en ny portefølje droppede det frasalg af deres division for universalfjernbetjening, som ellers var annonceret.

Den position håber selskabet ”One for All” på at kunne udfordre.

One For All universalfjernbetjening


One for All's universalfjernbetjening med modelnavnet URC7980 lanceres nu i Danmark igennem en distributionsaftale med Aurora Group. Produktet beskrives som "den ultimative fjernbetjening”.

Den kan styre op til otte forskellige enheder på samme tid og understøtter mere end 335.000 forskellige modeller fra 7.000 forskellige mærker, herunder tv-skærme, set-top-bokse, DVD/Blu-ray-afspillere og HiFi-systemer. Den skulle angiveligt være nem at opsætte, hvilket hidtil har afholdt mange husstande fra at kaste sig ud i universalbetjening.

One For All universalfjernbetjening


Ud over en fysisk fjernbetjening kan man vælge at hente en app til smartphone. Den findes til både iOS og Android. Der kan ydermere opsættes aktiviteter – eller makro’er – så flere enheder reagerer på en bestemt måde ved et enkelt tastetryk.

One For All URC7980 er i handlen nu til en vejledende pris på 599 kroner, men kan findes billigere. Du kan læse mere om produktet på oneforall.com.




Fakta om produktet

Universal fjernbetjening – styrer op til otte forskellige enheder på én gang
Produktkode: URC 7980
Kompatibel med mere end 335.000 modeller fra over 7.000 mærker
Nem opsætning ved hjælp af One For All-app eller SimpleSet-funktion
Bruger 4x AAA batterier (ikke inkluderet)
Understøtter marco-funktioner

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |