Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips lancerer første PC-skærm med quantum dot-teknologi - FlatpanelsDK

Philips lancerer første PC-skærm med quantum dot-teknologi

15 Mar 2016 | Rasmus Larsen |

Skærmen blev præsenteret i slutningen af 2015 og i denne måned kan danskerne få fingrene i den første PC-skærm med quantum dot-teknologi. Det udvider farverummet, holder prisen nede og sænker strømforbruget.

PC-skærm med quantum dot

Quantum dot-teknologien har allerede fundet vej ind i tv-skærmene og nu gør teknologien indtog i PC-verdenen. Det sker med 27” Philips 276E6ADS, som er den første af sin slags, ifølge selskabet.

Philips 276E6ADSS


Philips forklarer, at skærmen kan gengive 99% af AdobeRGB-farverummet, som ofte bruges til print-opgaver. Det kan mange andre skærme også, men quantum dot-teknologien kan det gøres betydeligt billigere og ved 25% lavere strømforbrug, forlyder det. Philips mener, at skærmen også er velegnet til arbejde med grafik, fotografi og video.

- "I en typisk LCD-skærm er der udsivning mellem RGB-kanaler, der påvirker, hvor godt skærmen kan dække farveskalaen. Denne nye LCD-skærm med Quantum Dot Color teknologi opnår langt skarpere skelnen mellem kanalerne, hvilket betyder ensartede, levende farver på tværs af hele spektret." siger Artem Khomenko, produktchef for MMD, der er ansvarlig for Philips-skærme i Europa.

Philips 276E6ADSS


27” skærmen har et IPS-panel og en opløsning på 1920x1080 pixels. Skærmen er en del af Philips E-Line og har derfor et neutralt hvidt, blank finish og en sølv fod. I stedet for fysiske knapper er der indbygget berøringsfølsomme knapper i rammen.

Philips 276E6ADSS findes allerede nu hos de danske forhandler og kan leveres indenfor de næste par uger. Se priser her.

Philips 276E6ADSS

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |