Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee åbner for bredbånd uden tv i starten af 2016 - FlatpanelsDK

YouSee åbner for bredbånd uden tv i starten af 2016

24 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

YouSee gør fra udgangen af første kvartal næste år op med en praksis, som har været stærkt kritiseret. Det bliver til den tid muligt at købe bredbånd hos YouSee uden at blive tvunget til også at aftage tv-kanaler. Det sker bl.a. fordi det analoge sende-net lukkes.

Kræver ombygning i net

Forbrukerombudet i Norge har i skarpe vendinger kritiseret ”koblingssalg”, hvor internet og tv ikke kan vælges uafhængigt. De kaldte praksissen ”ulovlig” og de sidste norske aktører ophørte som konsekvens "koblingssalg" i slutningen af 2014.

Det samme gør danske YouSee inden længe. Det kræver en ombygning af YouSee’s net, som skal adskille de to signaler. Det bliver muligt bl.a. fordi YouSee kort forinden slukker det analoge kabel-tv-net.

- ”Som vores kabelnet er opbygget i dag, er det ikke muligt at skille tv og bredbånd. Men med en større ombygning af vores net og et sluk for de sidste analoge kanaler i begyndelsen af det nye år, får vi skabt de tekniske forudsætninger for, at det kan lade sig gøre,” siger René Brøchner, direktør for YouSee.

40% af i alt 1,1 millioner tv-kunder har i dag YouSee-bredbånd, oplyses det. Med tiltaget kan yderligere 400.000 husstande vælge bredbånd fra YouSee. Selskabet siger, at splittet vil give mere fleksible muligheder fremadrettet.

- ”Man kunne forestille sig et tv-produkt, som er rent arkiv-baseret men med tv-kanalernes fulde indhold af programmer, film og serier. Det kunne også være muligheden for at købe en specifik udsendelse som f.eks. en fodboldkamp eller et særligt dokumentarprogram. Men før vi når dertil, er der selvfølgelig nogle rettigheder, der skal på plads i et tæt samarbejde med indholdsleverandørerne,” siger René Brøchner.

Fakta

YouSee åbner gradvist op for bredbånd uden tv fra slutningen af 1.kvartal 2016
I første omgang bliver produktet tilgængeligt for privatkunder, men vil på sigt også kunne tilbydes til antenne- og boligforeninger i takt med at deres kontrakter genforhandles
YouSee fjernede tidligere på året grænsen for fair use. Det betyder, at der ingen grænse er for, hvor meget data du som kunde kan downloade.
YouSee er i gang med at udrulle 300 Mbit/s i hele sit dækningsområde og forventer at være færdig ved udgangen af 2015. Pt. er 2/3 af dækningsområdet opgraderet.
YouSee lancerede bredbånd via kabelnettet i efteråret 2000. Dengang med en hastighed på 64 kbit/s symmetrisk.
YouSee har i dag ca. 435.000 bredbåndskunder og er dermed Danmarks største udbyder af bredbånd til private.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |