Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix's nye tv-brugerflade starter automatisk video - FlatpanelsDK

Netflix's nye tv-brugerflade starter automatisk video

23 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

Netflix frigiver i dag en opdatering til deres apps på tv-skærme og mediebokse. Den store nyhed er, at video automatisk starter afspilning i baggrunden, når du trykker på en titel. Netflix mener, at det giver en bedre oplevelse.

Auto-play på tv-skærme

Opdateringen af brugerfladen er en forlængelse af den brugerflade, som Netflix introducerede på Smart TV og mediebokse i 2013. Det meste ligner sig selv, men der er én stor ændring.

Klik på f.eks. Orange is the New Black serien og videoen begynder automatisk at rulle i baggrunden, enten fra starten eller derfra hvor du slap sidst, imens udvalgt tekst vises ovenpå. Dermed kan du hurtigt vurdere om det er noget for dig - eller fortsætte hvor du slap - og læne dig tilbage. Se den animerede gif nedenfor.

Netflix autoplay


- “We’re letting the content speak for itself by providing a more immersive and cinematic experience that best represents the capabilities and expectations of today’s TVs,” skriver Netflix.

Netflix har testet den nye video-funktion i flere måneder hos udvalgte brugere og har konstateret, at det er en succes. De siger, at de giver en bedre oplevelse af, hvad serien eller filmen handler om. Det øger også den gennemsnitlige seertid. Netflix viste første gang funktionen frem til FlatpanelsDK på CES i januar, og det fungerede dengang overbevisende.

Selskabet opdaterede for nylig brugerfladen PC/Mac via internetbrowsere.

Netflix begynder at rulle opdateringen ud i dag og den skulle nå ud på alle understøttede enheder indenfor nogle dage.

En liste over understøttede produkter er ikke frigivet, men det lader til at gælde de enheder, som allerede kører brugerfladen, som blev introduceret i 2013. Dvs. Samsung’s Tizen, LG’s webOS, Panasonic’s Firefox OS samt Sony og Philips’ Android TV, plus visse ældre Smart TV og udvalgte mediebokse/spilkonsoller.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |