Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-tjeneste fra Apple klar i september, siger WSJ - FlatpanelsDK

Tv-tjeneste fra Apple klar i september, siger WSJ

17 Mar 2015 | Rasmus Larsen |

Apple er efter sigende på vej med en tv-tjeneste, der består af tv-kanaler. Den nye tjeneste forventes præsenteret på Apple’s WWDC i juni og lanceringen sker i september, mener Wall Street Journal at vide.

En tv-tjeneste med tv-kanaler

Rapporten nævner, at en række amerikanske tv-kanaler, herunder ABC, CBS, Fox og ESPN, allerede er med ombord, men der stadig forhandles med NBCUniversal og Disney. Om tv-tjenesten udelukkende lanceres i USA er endnu uklart.

Apple TV


Tjenesten skal dog angiveligt afsløres på Apple’s årlige WWDC-konference i juni og lanceres i september. Den forventes at koste omkring $30-40 dollars om måneden.

Den kan ses på tværs af alle Apple iOS-enheder, inklusiv Apple TV, iPhone og iPad. I stedet for at sende tv-kanalerne ud via kabelnettet eller satellit til en tv-tuner, vil Apple streame via internettet, som er en langt mere fleksibel distributionskanal til at levere video på tværs af mange enheder. Ud over at tilbyde tv-kanaler, vil tjenesten også tilbyde ”on-demand”-kataloger.

Rapporten fra Wall Street Journal kommer kort efter, at Apple og HBO annoncerede, at en af de mest ventede tjenester i USA, HBO Now, lanceres eksklusivt på Apple TV. Det er selvfølgelig ikke første gang, at vi har hørt rygter som disse, så tag med et gran salt.

- Kilde: WSJ

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |