Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNu bruger flest EPG til tv-oversigt, men tekst-tv lever - FlatpanelsDK

Nu bruger flest EPG til tv-oversigt, men tekst-tv lever

16 Feb 2015 | Rasmus Larsen |

Mens firmaer som Netflix taler om avancerede algoritmer til at anbefale nye programmer, viser tal fra Gallup at danskerne stadig i stor stil bruger aviser og tekst-tv til at planlægge tv-kiggeriet. Først for nylig er den elektroniske programguide blevet den foretrukne metode.

Men næsten lige fordeling

Tallene vil måske overraske, men vaner sidder godt fast. De tre mest anvendte metoder til at planlægge tv-kiggeri er programoversigter i aviser, tekst-tv og EPG (elektronisk programguide).

I 2011 da TNS Gallup første gang foretog undersøgelsen, fandt man, at ca. 32 % fandt inspiration i avisen, 37 % på tekst-tv og 16 % på EPG. De resterende procenter er fordelt imellem ”zapning”, program-omtaler vist på tv-kanaler, oversigter online og andre metoder.

EPG via iPad


Først for nylig har brugen af EPG, som ofte giver optage- og påmindelsesfunktioner oveni, overhalet de andre. I 2014 så tallene således ud: 25 % bruger EPG, 23 % bruger aviser og 23 % bruger tekst-tv. Undersøgelsen, der bygger på 2467 husstande, peger også på, at vi zapper mindre rundt.

Hvordan vi i fremtiden skal finde interessant indhold at mødes omkring foran tv-skærmen er der mange bud på, men ingen har for alvor bidt sigt fast. Mens Netflix er overbevist om, at en anbefalingsmotor er vejen frem fordi folk rykker til streaming / "on-demand", tror mange andre på, at de sociale medier vil få en større rolle i både i at anbefale og opdage nyt indhold. Mange tv-producenter tilbyder også i dag en app til tablet eller smartphone, som giver overblik over tv-kanalerne.

- Kilde: TNS Gallup via BFE nyhedsbrev

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |