Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPS4 succes fortsætter for Sony forud for julesalg - FlatpanelsDK

PS4 succes fortsætter for Sony forud for julesalg

03 Nov 2014 | Rasmus Larsen |

Sony kæmper stadig med underskud for koncernen som helhed, men PlayStation-salget er et lyspunkt. I de seneste tre måneder blev der solgt 3,3 millioner PlayStation 4. Fortsætter salget af PS4 i samme tempo kan den slå PS2 af pinden som mest solgte spilkonsol nogensinde. 

PlayStation 4 salg accelererer

Før lanceringen af de nye spilkonsoller pegede analytikere på, at begejstringen for spilkonsoller var faldende. Det er der dog intet som tyder på - nærmere tværtimod. Både Xbox One og PlayStation 4 har klaret sig fornemt, men sidstnævnte skiller sig alligevel ud. Det kommer også bag på Sony selv.

- “It's just beyond our imagination. We are so happy. But I for one am a bit nervous because we do not completely understand what's happening.” sagde Sony’s Shuhei Toshida til Eurogamer tidligere på året.

PlayStation 4


I seneste kvartal – normalt et stille kvartal for spilkonsoller - blev der solgt 3,3 millioner PS4-konsoller. Det bringer det samlede salg op på 13,5 millioner siden lanceringen i november 2013. Til sammenligning solgte Microsoft 2,4 millioner Xbox-konsoller i seneste kvartal, men andelen af Xbox One blev ikke specificeret. Det estimeres, at der i alt er solgt omkring 6,1 millioner Xbox One-konsoller (opdatering: Microsoft siger, at de har solgt næsten 10 millioner per 13. november 2014).

Sony siger desuden, at man nu, efter knap et år, ikke længere mister penge på PlayStation 4. Det tog 4 år for forgængeren PlayStation 3 at nå break-even. I denne runde får både Microsoft og Sony også lov til at sælge deres konsoller i Kina, hvor spilkonsoller ellers tidligere har været bandlyst.

Seneste kvartal viser ikke mindst, at salget af PlayStation 4 faktisk er accelererende på trods af en indtil videre svag line-up af spil til de nye spilkonsoller. Årets 4. kvartal, der inkluderer julesalget, er typisk det klart største salgsmæssigt, og i november er der planlagt flere store spiltitler såsom Assassin’s Creed: Unity, Far Cry 4, Call of Duty: Advanced Warfare og ikke mindst genudgivelsen af GTA5.



Mange lovede funktioner mangler

Microsoft har arbejdet hårdt for at indhente Sony og har frigivet en række af de funktioner til Xbox One, som blev lovet ved lancering. Xbox One har f.eks. for nylig fået tv-tuner, medieafspiller og 3D Blu-ray-afspilning. Viaplay er også på vej i Danmark.

På trods af forspringet har Sony dog været overraskende stille. 3D Blu-ray er kommet til, men PS4 kan stadig ikke fungere som mediecenter og kan ikke afspille 4K-video, som Sony nævnte ved lancering. Konsollen kan endnu heller ikke fortsætte spil efter den har været i stand-by, som ellers var et af de store punkter ved lancering.

Læs vores test af PlayStation 4 her.

Med julesalget nært forestående, kan succeshistorien meget vel fortsætte, men det er uklart hvad nye tv-platforme såsom Android TV og Apple TV kan betyde for de dedikerede spilkonsoller på lang sigt.

- Kilde: Reuters

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |