Google’s forskerafdeling har allerede vist selvkørende biler og Google Glass frem til omverdenen, men ifølge Wall Street Journal arbejder de også på gigantiske skærme, der kan sammensættes, ligesom legoklodser, af mindre skærme.
Sæt skærme sammen til en større
Idéen har været et yndlingsscenarie i visse kredse i en årrække og det ser ud til at Google tager skridt imod at realisere det. Tre personer fortæller til WSJ, at Google udvikler en sådan løsning i deres Google X forskerafdeling.
Konceptet er ganske simpelt ved at man kan, ”ligesom Lego”, sammensætte mindre skærme til en kæmpeskærm. Den store skærm kan gengive et billede helt uden sorte streger i samlingerne, forlyder det fra kilderne. Modulskærmene kan også samles til andre former end blot et rektangel. Potentielt kan man skabe kæmpe skærme i hjemmet såvel som indenfor erhverv.
Projektet ledes angiveligt af Mary Lou Jepsen, der tidligere har arbejdet som professor på Massachusetts Institute of Technology. Hun har også startet tre virksomheder indenfor skærmteknologi op. Hun indgik i 2008 på Time-listen over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Hun har også ved tidligere lejligheder talt om skærmteknologi og fremtiden, f.eks. i hendes TED Talk fra 2010.
Også tidligere folk har Samsung og Qualcomm er involveret i projektet.
Projektet er stadig i en meget tidlig fase og holdes hemmeligt. Få detaljer kendes, men kilderne siger, at der er store udfordringer som skal løses, før det kan blive realitet.