Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason4K-kanaler nærmer sig med ny DVB standard - FlatpanelsDK

4K-kanaler nærmer sig med ny DVB standard

07 Jul 2014 | Rasmus Larsen |

Indtil videre har vi kun en enkelt streamingtjeneste, som leverer 4K-indhold, men inden længe bliver det også muligt på tv-kanalerne. DVB har godkendt DVB-UHDTV standarden, som gør det muligt at sende 4K i op til 60 billeder per sekund.

Standarden til 4K-kanaler er på plads

Inde i din tv-skærm sidder et lille tuner-komponent, som gør det muligt at modtage tv-kanaler over enten kabel-tv, antenne eller parabol. I Europa bygger tv-tunere på DVB-standarderne.

Og det er lige præcis DVB-gruppen, som netop har godkendt en ny standard, døbt DVB-UHDTV Phase 1. Med denne standard bliver det muligt at sende tv-kanaler i 4K – eller UHD – opløsning i op til 60 billeder per sekund, hvilket er en fordel i sportsudsendelser.

Standarden understøtter også 10-bit farver per pixel, hvilket er en kraftig forbedring i forhold til de 8-bit per pixel, som bruges til tv-udsendelser i dag. Det giver potentielt bedre farver.

4K TV er på vej


DVB vil herudover bruge HEVC-komprimering til at gøre 4K-kanaler mulige. HEVC er langt mere effektiv end den nuværende mpeg4 (H.264) standard, som bruges i dag. Det gør det f.eks. muligt at sende samme billedkvalitet ved langt lavere bitrate – eller bedre billedkvalitet ved samme bitrate.

Kræver nyt udstyr

Det nævnes ikke hvad en eventuel ”fase 2” specifikation potentielt kan tilbyde, men et gæt er billedfrekvenser på op til 120 fps og et bredere farverum baseret på Rec.2020, som kan gengive langt flere af de farver, som det menneskelige øje kan se.

Før vi kan begynde at modtage tv-kanaler i 4K-opløsning, kræves en tv-skærm eller en ny tv-boks, som understøtter DVB-UHDTV standarden. Det står ikke klart om nuværende Ultra HD-skærme understøtter dette. Tv-kanalerne skal naturligvis også begynde at sende i 4K. I dag sender ingen danske tv-kanaler i Full HD.

Den danske tv-branche tror på, at danske 4K-kanaler kommer i 2018, men det kan meget vel ske før da, tyder meget på.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |

'Drengen og hejren' er Studio Ghiblis første 4K HDR udgivelse

02 May 2024 |