Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic's nye Blu-ray-afspillere & soundbars - FlatpanelsDK

Panasonic's nye Blu-ray-afspillere & soundbars

05 Feb 2014 | Rasmus Larsen |

Panasonic er på banen med nye Blu-ray-afspillere, der også håndterer streaming via apps og hjemmenetværket. De har også præsenteret tre nye soundbars til tv-skærmen.

Panasonic’s nye Blu-ray og soundbars

Selvom vi ikke fik en ny 4K Blu-ray-standard at se på CES, havde en række producenter alligevel nye Blu-ray-afspillere med i Las Vegas. Panasonic lancerer flere nye, herunder både ”state-of-the-art”-modeller og billigere afspillere med mere basale funktioner.

Panasonic DMP-BDT360


Den nye DMP-BDT360 håndterer både 2D og 3D Blu-ray og opskalerer også til 4K – selvom 4K-tv da også selv håndterer dette. Afspilleren giver desuden adgang til tv-apps såsom Netflix og YouTube, men kan også streame film fra en PC eller netværksharddisk på dit hjemmenetværk. Endelig nævnes Miracast, som gør det muligt at spejle billedet fra en nyere Android smartphone eller tablet.

Der kommer også to dyrere modeller kaldet BDT460 og BDT700, hvor sidstnævnte er en high-end-model med 2D og 3D-afspilning, to HDMI 2.0 udgange, 4K-opskalering og analoge 7.1 lydudgange. Der medfølger en fjernbetjening med touch-skærm og den er skabt i et aluminiumskabinet. Den kan også håndtere Miracast-streaming fra en Android-enhed og understøtter en række forskellige videoformater og codecs via USB-nøgler og harddiske. Den har naturligvis også tv-apps ligesom 360-modellen. Vi kender ikke detaljerne på 460-modellen endnu.

Panasonic DMP-BDT81


Endelig kommer der billigere BDT260 og BDT160 modeller samt en DMP-BD81, som er mindre end traditionelle Blu-ray-afspiller og blot måler 33 centimeter. Alle smarte funktioner såsom tv-apps er udeladt af BD81.

Panasonic har også tre nye soundbars klar kaldet SC-HTB880, SC-HTB580 and SC-HTB8. Den dyreste 880 model har 4K pass-through, hvilket sikrer at man kan sende et 4K-billedsignal direkte igennem soundbaren og videre til tv-skærmen uden behandling; kun lydsignalet bruges i soundbaren. Den kan også simulere 5.1 surround, siger Panasonic.

Panasonic SC-HTB880


880 og 580 modellerne har trådløse subwoofere, men denne funktion findes ikke i den billigste 8 model. De to dyreste kan også afspillere musik fra en smartphone eller tablet via bluetooth.

Panasonics nye lydprodukter og afspillere kommer på markedet fra foråret. Priserne kendes ikke endnu.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |