Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDetaljer om ny Dell 24" U2414H med 6 mm ramme - FlatpanelsDK

Detaljer om ny Dell 24" U2414H med 6 mm ramme

26 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

Dell vil inden længe frigive en ny 24-tommer U2414H. Den er ikke blevet officielt annonceret endnu, men de fleste detaljer er blevet lækket. Den nye skærm får en meget slank ramme på 6 mm og bruger et IPS-panel. Den kommer angiveligt i december.

Detaljer om ny Dell 24" U2414H

Nye UltraSharp-skærme er på trapperne, lader det til. Kilder siger, at den nye 24-tommer model, som skal hedde U2414H, får en opløsning på 1920x1080 pixels og kant-LED belysning. Den vil kunne vise 96 % af sRGB-spektret og har betragtningsvinkler på 178 grader vandret og lodret.

Dell U2414H
Dell U2414H, ifølge lækkede billeder


U2414H siges desuden at komme med en ekstremt slank ramme, der måler blot 6 mm. Der lader heller ikke til at der er en indre kant, som på mange tv og skærme med tynde rammer. Ud fra Dells egne billeder så tyder det på, at de i deres markedsføring vil fokusere på muligheden for at lave multi-skærms-opsætninger.

Dell U2414H
Dell U2414H, ifølge lækkede billeder


Ifølge samme kilde vil skærmen tilbyde HDMI (med MHL), DisplayPort, DisplayPort mini, og fire USB 3.0-porte. Foden bliver samme sølvfarvede variant, som på andre nye skærme fra Dell. Det er muligt at justere skærmen med højde, dreje, vippe og pivot.

Dell planlægger efter sigende at frigive U2414H i december for $370 dollars.

- Kilde: Tweakers.net

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |