Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTip: PS3 & Smart TV har begrænset "Chromecast" - FlatpanelsDK

Tip: PS3 & Smart TV har begrænset "Chromecast"

28 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

Det er ikke ligefrem en nyhed, men vi tænkte, at vi alligevel ville minde ejere af PlayStation 3, Xbox 360 og visse Smart TV om, at de allerede har en begrænset form for ”Chromecast” indbygget. Via din smartphone, tablet eller PC kan du sende YouTube og Netflix over på tv-skærmen trådløst.

"Chromecast" på spilkonsoller & visse tv

Google lancerede for nylig den lille Chromecast, som gør det muligt at sende f.eks. YouTube eller Netflix over på tv-skærmen trådløst fra en smartphone eller tablet. Du kan dog allerede gøre det samme via PlayStation 3, Xbox 360 eller et nyere Smart TV. En del 2012 og 2013 Smart TV fungerer, herunder Smart TV fra Samsung, Panasonic og LG.

Netflix på PS3
Netflix sendes trådløst over på tv-skærmen via PS3


Det er en smule mere omstændeligt end med Chromecast, idet det kræver, at enten YouTube eller Netflix-app’en på tv’et eller spilkonsollen er åben (opdatering: flere brugere melder, at de virker uden at åbne app'en på nyere tv). Herefter skal du åbne YouTube eller Netflix app’en på din Android eller iOS-enhed, og nu vil Chromecast-ikonet blive aktivt, så du kan sende billedet trådløst over på tv’et. Det virker også hvis du navigerer ind på YouTube.com via din Chrome-browser på en PC eller Mac, men dog endnu ikke med Netflix.

YouTube på PS3
YouTube sendes trådløst over på tv-skærmen via PS3


Vi argumenterede i vores test af Chromecast, at Chromecast delvist bygger på DIAL-initiativet startet af Netflix og YouTube, hvilket senere er blevet bekræftet. Herudover har Google bygget et par ekstra elementer ovenpå. En af idéerne med DIAL er, at det på sigt også skal kunne tænde for dit fjernsyn direkte fra f.eks. Netflix eller YouTube-app’en på en håndholdt enhed.

Det man lige nu går glip af med de indbyggede løsninger, er muligheden for at sende internettabs fra Chrome-browseren på en PC over på tv-skærmen, men påtænker du udelukkende at importere den lille Chromecast-enhed for at bruge YouTube og Netflix (og evt. kommende apps), så tjek først om en af dine nuværende enheder ikke allerede kan.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |