Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer 4 nye 2013 Blu-ray-afspillere - FlatpanelsDK

Samsung lancerer 4 nye 2013 Blu-ray-afspillere

27 Mar 2013 | Rasmus Larsen |

Samsung opdaterer sin portefølje af Blu-ray-afspillere. Vi så kun en ny model på CES 2013, men nu er de billigere varianter afsløret og på vej ud på det danske marked; to med Smart Hub og tre med 3D. Flagskibet BD-F7500 kan opskalere til 4K-opløsning.

Samsungs 2013 Blu-ray-afspillere

Samsungs nye Blu-ray afspillere spænder fra BD-F7500 til den billigere BD-F5100. Ind imellem finder vi BD-F6500 og BD-F5500 modellerne. Alle fire kan naturligvis afspille Blu-ray, DVD og CD. Alle undtagen den billigste BD-F5100 understøtter også 3D Blu-ray.

Samsung BD-F7500
Samsung BD-F7500


Flagskibet BD-F7500 har et nyt design i en kombination af metallisk sølv-look og blanksort. Afspilleren har 4K-opskalering, hvilket synes temmelig unødvendigt, eftersom alle Ultra HD-fladskærme har indbyggede opskalering. Samsung har herudover indbygget Smart Hub-platformen med tv-apps, DLNA, AllShare Play, WiDi og meget andet; i bund og grund samme funktioner som på deres 2013 Smart TV.

Samsung BD-F6500
Samsung BD-F6500 iog BD-F5500 ser identiske ud


Den væsentligste forskel mellem BD-F7500 og BD-F6500 er 4K-opskalering, kun én HDMI-udgang på BD-F6500 (to på BD-F7500) og ingen 7.1 analog lydudgang på BD-F6500. BF-F6500 tilbyder stadig Smart TV-funktionerne.

BD-F5500 har ikke længere Smart TV-funktioner, men kan stadig streame fra husets andre enheder via DLNA, ligesom den også klarer 3D-afspilning. Den har en koaksial lydudgang i stedet for optisk på de større modeller.

Samsung BD-F5100
Samsung BD-F5100


Den billige BD-F5100 har ingen Smart TV-funktioner og ingen 3D. Der er stadig Dolby TrueHD-lyd, som på alle de andre modeller samt andre funktioner, der også findes i de andre modeller såsom en USB-port, der giver mulighed for at tilslutte en USB-harddisk eller USB-nøgle.

De nye Samsung Blu-ray-afspillere er allerede begyndt at lande hos forhandlerne herhjemme, med undtagelse af BD-F7500.

For priser se nedenfor:
  • Samsung BD-F6500
  • Samsung BD-F5500
  • Samsung BD-F5100
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |