Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOLED-TV omkostninger 8-10 gange højere end LCD - FlatpanelsDK

OLED-TV omkostninger 8-10 gange højere end LCD

14 Aug 2012 | Rasmus Larsen |

Produktionsomkostningerne for små OLED-paneler til smartphones er faldende, men produktionsomkostningerne for OLED-tv-paneler er stadig meget høje, siger analysefirmaet DisplaySearch. Det er mellem 8-10 gange dyrere at producere OLED-tv-paneler i forhold til LCD-TV-paneler. Samsungs OLED-TV er dyrest at fremstille.

OLED-TV produktionsomkostninger er høje

Vi venter stadig på at se LG og Samsungs OLED-TV i handlen. Hvorfor? Fordi OLED er en relativt ny teknologi med en masse af produktionsudfordringer – og fordi OLED-produktion stadig er meget dyrt, ifølge DisplaySearch.

LGs 55-tommer OLED-TV
LGs 55” OLED-TV er 8 gange dyrere at producere end LCD-LCD

I en analyse sammenligner DisplaySearch produktionsomkostningerne for henholdsvis et 55-tommer LCD-panel, et 55” WOLED panel (svarende til LGs 55” OLED-TV) og et 55” RGB OLED-panel (svarende til Samsungs 55” OLED -TV). Analysen viser, at OLED-tv-produktion er 8 gange dyrere end LCD, når den er baseret på WOLED - hvide OLED-pixels med farvefiltre - og 10 gange dyrere når der anvendes RGB OLED - røde, grønne og blå OLED-pixels.

OLED-TV-paneler er 8-10 gange dyrere at producer end LCD, afhængig af produktionsmetoden som anvendes
OLED-TV-paneler er 8-10 gange dyrere at producer end LCD, afhængig af produktionsmetoden som anvendes

De høje produktionsomkostninger skyldes primært en lav udnyttelsesgrad (mange af de producerede paneler må kasseres) og høje materialeomkostninger. DisplaySearch nævner dog også, at omkostninger til LCD-produktion ikke sænkes betydeligt længere, mens OLED-produktion stadig er i sin vorden. Med nye produktionsmetoder til OLED-produktion, forventes det, at omkostningerne falder hurtigt.

Samsungs 55-tommer OLED-TV
Samsungs 55” OLED-TV er 8 gange dyrere at producere end LCD-LCD

OLED-paneler produceres i dag typisk med LTPS (p-Si) eller den mere effektive oxid-metode (Sharps IGZO hører herunder). OLED-paneler kan også fremstilles med print-teknologi (inkjet) eller ved hjælp af LITI (laser). Små OLED-paneler til smartphones er cirka 1,3 gange dyrere end LCD-pendanten. DisplaySearch forventer dog stadig, at OLED-markedet vil vokse næsten tidoblet fra 2012 til 2016. - Kilde: DisplaySearch

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |