Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs OLED-teknologi stjålet, solgt til rival - FlatpanelsDK

Samsungs OLED-teknologi stjålet, solgt til rival

09 Apr 2012 | Rasmus Larsen |

Ifølge den koreanske avis Yonhap News undersøger det koreanske politi i øjeblikket en sag om industrispionage. Samsungs OLED-teknologi er angiveligt solgt til et ”lokalt rivaliserende firma”. 11 er arresteret.

Industrispionagesag i Korea

Ifølge koreansk politi er 11 personer blevet anholdt på mistanke om at sælge hemmelige oplysninger om OLED-teknologi fra Samsung til en lokal rival.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Samsungs OLED teknologi er centrum I en sag om industrispionage

En af de mistænkte er en tidligere forsker ved Samsung SMD (small mobile display), der nu arbejder i det uspecificerede konkurrerende firma. Det angives, at han var dybt involveret i udviklingen af OLED-skærme hos Samsung. Han er mistænkt for at have modtaget 190 millioner Won (ca. 950.000 kroner) for oplysningerne, og han er også mistænkt for at sælge information til en kinesisk skærmproducent. Flere medier spekulerer i, at den lokale konkurrent, som skulle have købt oplysningerne, er LG. Det skal dog påpeges, at LGs OLED-teknologi er væsentlig anderledes end Samsungs. Sagen illustrerer dog ikke mindst, at der er meget på spil i skærmindustrien lige nu. I overgangsperioden til OLED-skærme kan magtbalancen i industrien blive rykket, og producenterne kæmper derfor intenst om at få et forspring indenfor OLED-teknologi. Det koreanske politi undersøger stadig sagen. Samsung Korea har ikke kommenteret sagen. - Kilde: Yonhap News

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |