Hvad betyder Ultra HD og 4K rent faktisk for vores tv-skærme, afspillerbokse, film og spil? FlatpanelsDK giver et indblik i Ultra HD, der handler om meget mere end antallet af pixels. Ultra HD er fremtiden.
Vi kan afsløre deres nye 2013 LED og plasma-tv, samt de nye Ultra HD-tv. Samsungs OLED-TV forventes også lanceret i 2013. I 2013 handler det først og fremmest om Smart TV og nye funktioner, men Samsung lover også flere forbedringer på billedkvalitet.
Smart TV-funktionerne kan findes i flere tv end nogensinde og LG vil også lancere deres første OLED-TV og Ultra HD-tv, sammen med nye LED og plasma-modeller. Blandt Smart TV-nyhederne finder man Miracast og NFC, og Cinema 3D er også integreret i de fleste tv.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. marts 2013.
Du har Netflix, YouBio, Viaplay og måske HBO. Men vidste du, at forskellige bokse giver forskellige billedkvalitet? Hvilke bokse har hvilke streamingtjenester? Hvad med strømforbrug? FlatpanelsDK kigger på de bedste løsninger til streaming. Opdateret
Spar penge når lagrene skal tømmes: Der sælges lige nu ud af 2012-fladskærme for at gøre plads på lagrene til 2013-fladskærmene. Derfor er det et godt tidspunkt at købe tv på. Vi giver et overblik i Tilbudsjagten.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


Samsung flytter LCD-division
Samsung rykker LCD-division - OLED er fremtiden


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
20 Feb 2012

Spring til Kommentarer

Vi skrev i sidste uge, at Samsung overvejede fremtiden for deres LCD-forretning. Nu melder Samsung officielt, at de flytter al LCD-produktion ud af moderselskabet og over i et nyt datterselskab kaldet Samsung Display Co.

Samsungs LCD-division skilles fra

Samsung og Sony brød for kort tid siden deres LCD-samarbejde og i sidste uge skrev Reuters, at Samsung mistede omkring 5 milliarder kroner på deres LCD-produktion (som også dækker over ”LED”) i 2011. Samsung lader nu til at tage hurtige og konsekvente beslutninger.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Samsung gør klar til at rykke ressourcer fra LCD til OLED. Her ses Samsungs 55-tommer OLED-TV


Samsung flytter alle deres LCD-aktiviteter ud af moderselskabet, Samsung, og ind i et nyt datterselskab kaldet Samsung Display Co. Det sker formelt fra 1. april 2012. Samsungs vice president af LCD-divisionen siger;

- ”Den nye struktur vil gøre os i stand til at foretage hurtigere forretningsbeslutninger og reagere hurtigere på vores kunders behov”

Bloomberg skriver, at Samsung overvejer at føre visse elementer fra Samsung Mobile Display – som laver Samsungs smartphones samt Samsungs OLED-paneler - ind i den nye Samsung Display-dattervirksomhed. Det skal angiveligt gøres for at fremskynde overgangen fra LCD-produktion til OLED-produktion ved at omdanne LCD-fabrikker til at håndtere OLED-skærme. En Samsung talsmand bekræfter overfor Bloomberg, at Samsung overvejer dette.

Hvad ændringerne yderligere betyder, vides ikke, men det ses som et klart tegn på, at Samsung vil bevæge sig ind i OLED-segmentet hurtigere end antaget.

Ændringen har dog ingen effekt på den korte bane. Samsung forventer fortsat at sælge cirka 50 millioner Tv i 2012 - langt størstedelen "LED"-modeller.

- Kilder: Samsung, Bloomberg, Reuters





Afstemning



Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer





Populære
artikler