Hvad betyder Ultra HD og 4K rent faktisk for vores tv-skærme, afspillerbokse, film og spil? FlatpanelsDK giver et indblik i Ultra HD, der handler om meget mere end antallet af pixels. Ultra HD er fremtiden.
Vi kan afsløre deres nye 2013 LED og plasma-tv, samt de nye Ultra HD-tv. Samsungs OLED-TV forventes også lanceret i 2013. I 2013 handler det først og fremmest om Smart TV og nye funktioner, men Samsung lover også flere forbedringer på billedkvalitet.
Smart TV-funktionerne kan findes i flere tv end nogensinde og LG vil også lancere deres første OLED-TV og Ultra HD-tv, sammen med nye LED og plasma-modeller. Blandt Smart TV-nyhederne finder man Miracast og NFC, og Cinema 3D er også integreret i de fleste tv.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. marts 2013.
Du har Netflix, YouBio, Viaplay og måske HBO. Men vidste du, at forskellige bokse giver forskellige billedkvalitet? Hvilke bokse har hvilke streamingtjenester? Hvad med strømforbrug? FlatpanelsDK kigger på de bedste løsninger til streaming. Opdateret
Spar penge når lagrene skal tømmes: Der sælges lige nu ud af 2012-fladskærme for at gøre plads på lagrene til 2013-fladskærmene. Derfor er det et godt tidspunkt at købe tv på. Vi giver et overblik i Tilbudsjagten.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


Tv-kanaler efter januar 2012
Sådan skifter Tv-kanalerne plads fra januar 2012


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
21 Oct 2011

Spring til Kommentarer

Fra januar 2012 overgår antenne-nettet fuldstændig til mpeg4 og DR omdanner DR1 til DR1 HD. TV2 flyttes ud af gratis-nettet og over i betalingsnettet. Se hvordan kanalerne skifter plads og hvilken billedkvalitet de skal sendes i efter januar 2012.

Se hvordan kanalerne skifter plads fra januar 2012

Den næste digitale overgang i januar 2012 er nært forestående, og vi har allerede skrevet en del om den her på FlatpanelsDK i vores HDTV-temasektion. På nuværende tidspunkt ved du nok, at TV2 bliver betalingskanal og at DR1 kommer i HD.

Når man snakker om ”digital overgang” er det vigtigt at understrege, at det gælder antenne-nettet; altså for Tv-signaler modtaget via husantenne. For kabel, parabol, og internet-Tv gælder andre forhold. Når man taler antenne-Tv taler man om de såkaldte ”MUX”, som skal forstås som en lille sendeplads, hvori der er plads til et vist antal kanaler (eller mere korrekt; en mængde databåndbredde).

”Gratis”-kanalerne sendes via MUX1 og MUX2, og efter d. 11. januar 2012 skiftes der lidt rundt på sagerne. Se herunder, hvordan kanalerne er placeres i MUX1 og MUX2 i dag.

MUX1 og MUX2 som de ser ud i dag
MUX1 og MUX2 som de ser ud i dag


Efter 11. januar 2012 vil MUX2 forblive urørt, men MUX1 ændres således:

MUX1 efter 11. januar 201
MUX1 efter 11. januar 2012


TV2 ryger ud af MUX2 og over i en anden MUX, som betalings-Tv udbyderen Boxer har rådighed over. Derved åbnes der op for mere kapacitet, som kan bruges til enten flere Tv-kanaler eller bedre billedkvalitet på de nuværende Tv-kanaler.

Det er valgt i folketinget, at DR1 derved skal omdannes til ”næsten HD”. Man bruger betegnelsen ”næsten HD” fordi opløsningen hæves, men bitraten fortsat er lav på 6,5 Mb/s. Som det kan ses (i første tabel), så sendes den nuværende DR HD kanal med 8 Mb/s, hvilket allerede er lige i underkanten for HD-billeder. Læs eventuelt vores test af bitrate hos de danske Tv-udbydere her.

Herudover kommer TV2 regionerne også i ”næsten HD” ved samme bitrate som DR1 HD. Endeligt reduceres bitraten på DR2, hvilket kan lade sig gøre fordi man går fra mpeg2 til mpeg4, og derved får et mere effektivt komprimeringsværktøj. Som du måske husker, var der optakt til, at DR HD blev sløjfet og DR2 også kom i HD, men de planer er droppet. I stedet bliver DR HD på antennenettet og DR2 forbliver i SD (standard definition) opløsning.

Til sidst skal det nævnes, at for bitrate-tallene i tabellerne er tale om middelværdier. Det skyldes, at man i sendenettet kan overføre ekstra bitrate imellem kanalerne, hvis de har brug for det. Udsendelser med hurtige bevægelser og billedskift såsom sport og actionfilm, har brug for højere bitrate end eksempelvis Tv-avisen, for at levere tilfredsstillende billedkvalitet.

Husk, at du kan læse alt om den digitale overgang i 2012 i vores HDTV-temasektion.

- Kilde: DR - Stor tak til Jacob J. for tippet





Afstemning



Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer





Populære
artikler