Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony lancerer Bravia 2011 Tv med LED, 3D & Internet - FlatpanelsDK

Sony lancerer Bravia 2011 Tv med LED, 3D & Internet

06 Jan 2011 | Rasmus Larsen |

Sony har præsenteret deres Bravia 2011 fladskærme. De nye Tv fra Sony byder på øget internetindhold, smukt Monolithic design, mere funktionalitet, forbedret 2D og 3D-billedkvalitet samt smarte tilslutningsmuligheder. Byd modeller såsom HX920, HX820, NX720 og EX720 velkommen.

Sony Bravia 2011

Sony har på CES 2011 præsenteret en række nye fladskærms-modeller. Blandt topmodellerne finder vi HX920, HX820, HX720 og NX720 – flere med Sonys smukke Monolithic design.

Sony HX920
Sony HX920


Der lanceres også mid-end modeller såsom EX720 og EX521. EX720 er erstatningen for den nuværende EX710 og i 2011 har 3D fundet vej til Sonys billigere modeller.

Af andre hovedpunkter bør nævnes Monolithic design på HX920 og NX720 serierne, LED med local dimming på HX920 og Motionflow XR 800 for en ekstremt flydende billedgengivelse.

Sony NX720
Sony NX720


Smartere tilslutningsmuligheder

I 2011-modellerne har de dyrere modeller indbygget trådløst netværk, mens de billigere modeller kommer på internettet vha. en USB Wi-Fi dongle. Sony nævner også, at der er indbygget det hurtigere 300 mbit/s trådløse netværk i de nye modeller, så man er sikret høj hastighed både over internettet og hvis man vil anvende DLNA-funktionen.

Ved selv at tilslutte et kamera og en mikrofon (følger med til HX920 og ellers tilgængeligt som ekstratilbehør) til de nye internet-tv, kan du foretage gratis video- og telefonopkald over internettet ved at bruge Skype.

Sony HX820
Sony HX820


2011-modellerne byder også på smarte features såsom optagelse direkte på USB-harddisk. Og via den elektroniske programguide, kan man tidsindstille optagelser i de kommende dage.

Gratis iPhone og Android-apps er også blandt nyhederne i 2011-modellerne. På den måde kan du forvandle din smartphone til en fjernbetjening til dit tv. Brug din telefon til at styre smarte nye features såsom TrackID, der kan hjælpe dig med at finde frem til navnet på en sang ved hjælp af et enkelt tryk på en tast. Eller brug telefonen som et tastatur, når du bruger internetbrowseren.

Sony HX920
Sony HX920


Få glæde af endnu mere onlineunderholdning

Sonys 2011-serie af Bravia fladskræme byder på endnu flere internetmuligheder. Næsten alle de nye BRAVIA-tv kan tilsluttes direkte til internettet.

Du kan browse gennem populære videodelingswebsites såsom YouTube og DailyMotion eller se de tv-programmer, du missede, via TV2Sputnik.

Sony HX920
Sony HX920


Forbedret Full HD-billedkvalitet i 2D og 3D

Sony lover forbedret 3D-gengivelse i 2011, blandt andet med introduktionen af MotionFlow XR 800 på topmodellen HX920.

Sonys nye 3D-briller
Sonys nye 3D-briller


Sonys aktive 3D-briller kan nu genoplades og har fået et nyt og mere let design, så de føles endnu mere behagelige at have på.

HX920-modellen er udstyret med Intelligent Peak LED-baggrundsbelysning, som LED backlight med local dimming, der giver et smukt biograflignende billede, hvor både sorte og hvide nuancer træder tydeligt frem, udtaler Sony Danmark.

Sony EX720
Sony EX720


Endelig byder den nye serie af BRAVIA-tv på en ny billedprocesser – X-Reality – som leverer ekstremt detaljerede billeder – selv på Tv-signaler. X-Reality PRO tager skridtet videre og producerer med sin dual-chip billedprocesser billeder med en endnu højere detaljegrad.

Overblik Sony Bravia 2011

Nedenfor kan ses et overblik over Sonys nye Bravia 2011 fladskærms-serier. Bemærk, at tommestørrelserne kan afvige, når modeller lanceres i Europa. Tommestørrelserne nedenfor angiver dem, som det amerikanske marked får at se.

Sony HX920
  • LED med local dimming
  • Monolithic Design med OptiContrast panel
  • 3D
  • Integreret Wi-Fi (802.11n)
  • Skype
  • BRAVIA Internet Video & Qriocity
  • X-Reality Pro Engine
  • MotionFlow XR 800
    Sony HX920 bliver tilgængelig i 46, 55 og 65 tommer.

    Sony HX820
  • Dynamic Edge LED
  • Monolithic Design med OptiContrast panel
  • 3D
  • Integreret Wi-Fi (802.11n)
  • Skype
  • BRAVIA Internet Video & Qriocity
  • X-Reality Pro Engine
  • MotionFlow XR 400
    Sony HX820 bliver tilgængelig i 46 og 55 tommer.

    Sony HX720
  • Dynamic Edge LED
  • 3D
  • Integreret Wi-Fi (802.11n)
  • Skype
  • BRAVIA Internet Video & Qriocity
  • X-Reality Pro Engine
  • MotionFlow XR 400

    Sony HX720 bliver tilgængelig i 46, 55 og 65 tommer.

    Sony NX720
  • Dynamic Edge LED
  • Monolithic Design med OptiContrast panel og Gorilla glas
  • 3D
  • Integreret Wi-Fi (802.11n)
  • Skype
  • BRAVIA Internet Video & Qriocity
  • X-Reality Engine
  • MotionFlow XR 200

    Sony NX720 bliver tilgængelig i 46, 55 og 60 tommer.

    Sony EX720
  • Dynamic Edge LED
  • 3D
  • Wi-Fi (802.11n) Ready
  • Skype
  • BRAVIA Internet Video & Qriocity
  • X-Reality Engine
  • MotionFlow XR 200

    Sony EX720 bliver tilgængelig i 32, 40, 46, 55 og 60 tommer.

    Sony EX521
  • Edge LED
  • Wi-Fi (802.11n) Ready
  • Skype
  • BRAVIA Internet Video & Qriocity
  • X-Reality Engine
  • MotionFlow XR 200
    Sony EX521 bliver tilgængelig i 32, 40 og 46 tommer.

    Tilgængelighed

    Alle Sonys nordiske 2011 fladskærme præsenteres på et pressemøde i København d. 19. januar 2011. Vi følger op med mere information inden længe.

    Sonys 2011 Bravia Tv forventes på markedet i februar/marts 2011.

    Følg også debatten af Sonys nye 2011 fladskærme i forummet her.

    Sony pressemeddelelse, red
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    65% betaler for streaming: "Vi forventer fornyet vækst"

    06 May 2024 |

    Hisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame

    06 May 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

    04 May 2024 |

    Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

    03 May 2024 |

    TV 2 Play hæver priserne

    03 May 2024 |

    Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

    03 May 2024 |