Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason72” LG LEX9 er verdens største 3D LED - FlatpanelsDK

72” LG LEX9 er verdens største 3D LED

08 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

På IFA 2010 har LG præsenteret deres såkaldte LEX9-model, der skal være det nye flagskib. Modellen er dog endnu kun en prototype, men med sine 72” kalder LG den for verdens største 3D LED-model. Den endelige LEX9-model skal lanceres i 2011.

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.

LG LEX9 er kommende model

På IFA 2010 har LG lanceret LEX8, som vi senere kommer med nogle indtryk af, men også LEX9-modellen udstilles. Modellen på IFA er endnu en prototype, men det er planen, at LEX9 skal lanceres i 2011 og lanceres op til 72”. Prototype-modellen på IFA er godt nok 72”, men den er ikke særlig slank (cirka 3-4 cm). Det er dog meningen, at den LEX9-model der skal lande i 2011 skal være næsten lige så tynd som LEX8 og formentlig baseret Nano LED-teknologien, der skal give flot billedkvalitet i et ekstremt slankt design.

LG LEX9
LG LEX9

Nano-teknologien sikrer, at lyset fordeles jævnt på skærmen og beskrives som"en ekstremt tynd film trykt med mikroskopiske prikker, der er placeret foran en vifte af lysdioder, som bidrager til at sprede lyset mere jævnt og effektivt på tværs af skærmen". Der er samtidig åbnet op for local dimming. Der nævnes følgende tekniske specifikationer for den endelige skærm, men det skal bemærkes, at de kan ændre sig før lanceringen.
  • Ekstremt tyndt design
  • Full HD 3D
  • 400 Hz teknologi
  • NetCast (Internet), DLNA og USB
  • Wireless AV Link

    LG LEX9
    LG LEX9

    LG vil afsløre mere omkring LEX9 i 2011. Jeg er ret sikker på, at vi hører mere om LEX9 fra LG på CES 2011, som løber af stabelen i starten af januar 2011. Indtil da, så tag et kig på LGs nye LEX8 model.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

    10 May 2024 |

    Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

    10 May 2024 |

    Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

    10 May 2024 |

    Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

    09 May 2024 |

    Prime Video vil udrulle pause-reklamer

    09 May 2024 |

    Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

    09 May 2024 |