Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG vil muligvis også anvende Google TV - FlatpanelsDK

LG vil muligvis også anvende Google TV

15 Jul 2010 | Rasmus Larsen |

Google præsenterede for kort tid siden deres nye Tv-løsning, som både kan indbygges i fladskærmen eller købes som en separat boks. Sony er allerede officielt sprunget med på vognen og nu tyder noget på, at LG også er på vej med fladskærme med indbygget Google Tv.

Google TV på LGs fladskærme?

Google TV er i korte træk Googles måde at få internettet til at smelte sammen med fladskærmen. Det gøres ved at lave en række tjenester og søgefunktionalitet, som enten kan indbygges direkte i fladskærmen eller købes som en separat boks. Se hvordan det fungerer i denne video.

Sony er allerede med på vognen og tror på Googles projekt. Nu melder LG sig også på banen, og selvom der ikke er en konkret melding, så udtaler Simon Kang, chief executive fra LGs Home Entertainment afdeling, at man i øjeblikket kraftigt overvejer at indgå i et samarbejde med Google omkring Google TV.

LG LE850N
LG LE850N er en af de Tv der har adgang til internettet

Hvis det besluttes, vil det betyde, at fremtidige LG fladskærme vil få Google TV indbygget, og dermed adgang til en verden af indhold fra internettet og smart søgefunktionen der virker på kryds og tværs. Samtidig er LG dog lidt bange for, at Google vil få en for markant rolle på Tv-markedet, ligesom de har på internettet i dag. Simon Kang udtaler til Dow Jones Newswires: - “The reason we are deliberating is because Google may one day dominate the software space and we don’t want to end up as just a hardware provider.” En anden faktor, som også taler imod lige nu ifølge Simon Kang, er, at LG i så fald vil skulle droppe deres eget-udviklede NetCast system, som pt. findes i LGs fladskærme med internet-adgang. Det vil muligvis også betyde et exit til Skype-systemet som findes i NetCast. LG overvejer også pt. at udvikle deres eget App Store, ligesom det findes på Samsungs 2010 fladskærme.

Vi ved mere til september

Læs mere om Google TV her. Og vær klar til september 2010 hvor forbrugerelektronikmessen IFA 2010 i Berlin løber af stabelen. Jeg er sikker på vi ved meget mere til denne tid.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |