Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIFA 2008: Sony klar med WHDI – trådløs HDTV - FlatpanelsDK

IFA 2008: Sony klar med WHDI – trådløs HDTV

29 Aug 2008 | Rasmus Larsen |

IFA 2008 er en af verdens største elektronikmesser og Flatpanels er i disse dage taget til Berlin, Tyskland, for at følge IFA messen på tæt hold. 
IFA messen benyttes blandt andet til at præsentere og lancere nyheder indenfor produkter, teknologier, trends mm.
Flatpanels har derfor oprettet en separat IFA temaside, hvor vi bringer alle nyhederne fra den gigantiske Berlin messe. Find temasiden her: IFA 2008 tema


På IFA 2008 præsenterer Sony deres nye boks DMX-WL1T, der kan levere trådløst HDTV via WHDI standarden mellem husets forskellige enheder.

WHDI betragtes som fremtidens standard for trådløs distribution af HDTV mellem husets enheder, såsom f.eks. PlayStation/Blu-Ray afspiller og Tv’et. Hvis du ikke allerede har læst vores artikel om WHDI, kan du finde den her: WHDI – ny standard for trådløst HDTV

DMX-WL1T er en trådløs version af Sonys Bravia Internet Link og bruger standarden WHDI til at sende HDTV trådløst rundt til husets enheder. For at modtage fra boksen kræver det Tv fra Sony med den såkaldte Digitalt Media Extender - der først integreres i fremtidige modeller.

Sony DMX-Wl1T
Sony DMX-WL1T


Den trådløse sender har 4 HDMI indgange, så man f.eks. kan tilslutte spilkonsoller, Blu-Ray maskiner, DVD maskiner, PC’er mm. Herfra kan signalerne fra de fire HDMI indgange så sendes trådløst til f.eks. et Tv et andet sted i hjemmet.
DMX-WL1T har herudover også en komponent indgang og en digital lydindgang, såvel som analoge lydindgange.

Boksen skal angiveligt vises frem første gang på IFA 2008, men med lidt mere beskedne specifikationer end først antaget. Først mente man, at den kunne klare op til 200 fods sendevidde, men Sony siger op til 5-20 fod – eller hvad der svarer til 1.5 – 6 meter.
Boksen skal angiveligt kunne sende op til 1080i signaler, men ingen 1080p.
Specifikationerne er dog ikke bekræftet af Sony og kan ændres før lanceringen.

Sony DMX-WL1T skal angiveligt koste et sted mellem 350 og 500 US dollars, når den lanceres i september/oktober.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |