Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWi-Fi 7 klar i starten af 2024 - FlatpanelsDK

Wi-Fi 7 klar i starten af 2024

13 Dec 2023 | Rasmus Larsen |

De første certificerede Wi-Fi 7 enheder lander i 1. kvartal 2024, bekræfter alliancen. Det baner vej for langt højere hastighed, lavere forsinkelse, forbedret stabilitet mm.

Lanceringstidspunktet bekræftes i en udtalelse til Tom's Hardware.

- "Wi-Fi Certified 7, baseret på IEEE 802.11be-teknologi, vil være tilgængelig inden udgangen af 1. kvartal 2024," sagde Wi-Fi Alliance (oversat). "Wi-Fi 7-enheder kommer på markedet i dag, og Wi-Fi Certified 7 vil forbedre den verdensomspændende interoperabilitet og bringe avanceret Wi-Fi-ydeevne til den næste æra af tilsluttede enheder."

Som du måske har bemærket, findes der allerede visse Wi-Fi 7 enheder på markedet, men disse er baseret på et udkast til specifikationen. Så snart specifikationen er færdig og certificeringen påbegyndes, vil udbredelsen tage fart. Det anslås, at 84 millioner Wi-Fi 7 enheder vil blive solgt i 2024.


Så hurtigt som HDMI 2.1, i teorien

Wi-Fi 7 er blevet kaldt en erstatning for Ethernet-kablet, men hastigheden afhænger af, hvem du spørger. Den officielle melding er, at den maksimale båndbredde er minimum 30 Gbps og op til 40 Gbps, mens Intel og andre hævder op til 46 Gbps. På papiret er det næsten lige så hurtigt som HDMI 2.1's båndbredde på 48 Gbps, men Wi-Fi's båndbredde er mere teoretisk – du vil ikke ramme den hastighed derhjemme. Som berettet af Flatpanels i januar 2022, så udnytter WiFi 7 Multi-Link Operation (MLO) teknologi, designet til at minimere forsinkelse til under 5 ms og forbedre stabilitet med for eksempel 4K/8K streaming over netværket, spilstreaming og AR/VR. Ved at samle flere kanaler på tværs af frekvensbånd kan MLO levere et uafbrudt dataflow, der er er bedre rustet ift. interferens eller netværksoverbelastning. Dette bør forbedre både stabilitet og båndbredde. Den lavere forsinkelse bør desuden muliggøre mere robuste systemer til trådløs surround-lyd derhjemme.

WiFi 7 specifikationer

Hvad kommer først?

Wi-Fi 7 er fuldt ud bagudkompatibel, men man skal naturligvis have både afsender- og modtager-enheder med Wi-Fi 7 for at drage fordel af de nye funktioner. Vi forventer ikke, at Smart TV i almindelighed bliver første kategori, der omfavner Wi-Fi 7. Det er dog muligt, at vi ser et par kompatible TV-modeller næste år, idet Samsung typisk har været hurtig på aftrækkeren med nye Wi-Fi-standarder i TV-skærme. Vi får givetvis nogle svar på CES-messen i starten af det nye år. Flatpanels er til stedet i Las Vegas for at rapportere hjem om seneste nyt. - Kilde (lanceringstiming): Tom's Hardware

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix ophører med at virke på ældre Apple TV

04 Jun 2024 |

PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

04 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |