Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney trækker sig fra disc-markedet i stadig flere lande - FlatpanelsDK

Disney trækker sig fra disc-markedet i stadig flere lande

02 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Disney har nedskaleret sin disc-forretning i Norden, men endnu ikke trukket sig helt ud ligesom det er tilfældet i Latinamerika, Asien og senest Australien og New Zealand.

Snebolden er for alvor begyndt at rulle efter lanceringen af streamingtjenesten Disney+ rundt om i verden. De nye muligheder for at streame film fra Disneys "skattekammer" medfører, at forbrugere køber færre film på fysiske skiver.

Disney har allerede trukket sig fra disc-markedet i Asien (med undtagelse af Japan) og Latinamerika. I sidste uge bekræftede selskabet overfor det australske nyhedsmedie 7news, at turen er kommet til Australien og New Zealand. Det gælder alle fysiske medier; DVD, Blu-ray og UHD Blu-ray.

I Australien og New Zealand bliver den sidste udgivelse på fysisk skive fra Disney Guardians Of The Galaxy Vol 3 i denne måned. Lokale skiveudgivelser vil derefter blive solgt så længe lager haves.


Marvel, Star Wars, Pixar, 20th Century

Beslutningerne rundt om i verden vedrører ikke kun klassiske Disney-film, idet Disney også ejer Marvel, 20th Century Studios (Fox), Lucasfilm (Star Wars) og Pixar. Disney sidder således på nogle af de største filmfranchises og filmudgivelser i nyere tid og historisk set. De fleste nyere film kan streames på Disney+, men særligt hvad angår 20th Century-film så er der store huller i kataloget.

Nedskalering i Norden

Disney udgiver stadig større film på skive i nordisk udgave, men mindre film kommer ikke længere i nordisk udgave, hvilket betyder, at f.eks. animationsfilm fra Disney typisk mangler dansk sprog. På de nordiske udgivelser mangler der til tider danske undertekster. Se også: Oversigt: Film på UHD Blu-ray Foreløbigt er der dog ingen meldinger om, at Disney helt trækker stikket til fysiske skiver i Norden. Selskabet har imidlertid justeret sin udgivelsesstrategi så nye film først får eksklusiv premiere i biografen, dernæst til køb/leje på VOD (Apple TV, Blockbuster mv.) og først senere på Disney+ og DVD/Blu-ray. - Kilde: 7news

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

04 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |