Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFor 10 år siden ændrede Netflix tv-markedet med 'binge-watching' - FlatpanelsDK

For 10 år siden ændrede Netflix tv-markedet med 'binge-watching'

17 Jul 2023 | Rasmus Larsen |

Det er i dag blevet ganske normalt, men det er ikke mere end 10 år siden, at Netflix startede en lille revolution på tv-markedet med streaming af egne tv-serier til 'binge-watching'.

Du husker nok House of Cards og måske Orange is the New Black, men husker du også Marco Polo, Hemlock Grove, Bloodline og BoJack Horseman?

Det var nogle af de serier, som for 10 år siden markerede starten på Netflix's eventyr udi egenproduktion af indhold. I samme omgang blev hele sæsoner af tv-serier frigivet til streaming for første gang.


Binge-watching på Netflix

Det var ikke Netflix selv, der fandt på betegnelsen binge-watching. De var faktisk slet ikke begejstrede for ordvalget, lod de omverdenen vide. Betegnelsen opstod efter sigende i 1998 på et X-Files brugerforum, men det var først efter Netflix's lancering af egne tv-serier i 2013, at binge-watching blev udbredt som begreb og koncept. - "Det er nemt at høre nogle af historierne fra de tidlige dage – om hvordan vi bestilte to sæsoner af House of Cards på forhånd og lovede, at der ikke ville være nogen noter – og tro, at vi tog en chance. Men det er ikke rigtigt," siger Ted Sarandos, co-CEO for Netflix. "Fordi skabere som David Fincher og Jenji Kohan havde bevist sig selv og var så talentfulde, og deres manuskripter så gode, kunne de have gået hvor som helst hen. I stedet valgte de at samarbejde med Netflix, et firma der aldrig havde lavet eller udgivet noget originalt. Og de gik med til at udgive en hel sæson på én gang, hvilket ingen nogensinde havde gjort før. Så i virkeligheden var det dem, der tog en chance. Og vi er utroligt glade for, at de gjorde det."

House of Cards

Hele første sæson af House of Cards blev i 2013 lagt til streaming

Fortsætter binge-watching?

Mens det rent teknologisk var streaming, som skabte fundamentet under Netflix, så var det binge-watching (og godt indhold), der gjorde, at Netflix ændrede kulturen og begyndte en revolution på tv-markedet fra lineært tv til streaming. Der har været forsøg på at oversætte binge-watching til dansk såsom "umådeholden" streaming af flere afsnit eller "grovsening", men ingen af oversættelserne er slået an, hvorfor et udsnit af danskere i stedet har taget den engelske betegnelse til sig. Efterfølgende har store filmstudier forsøgt at imitere Netflix's succes på streamingmarkedet – uden binge-watching. Streaming-festen under coronapandemien gav flere parter medvind i sejlet, men de nye, mere udfordrende markedsvilkår har igangsat sparerunder og ført til justeringer af udgivelsesstrategier, mens Netflix fortsætter næsten ufortrødent. Kun næsten, for fortællingen om binge-watching er begyndt at slå revner. Netflix har sagt, at de ikke har planer om at gå tilbage til en realitet med ugentlige episoder, men det er svært ikke at undgå at notere sig, at selskabet er begyndt at opdele nye sæsoner af de største serier, f.eks. Stranger Things, i to dele. Spørgsmålet er, om binge-watching stadig er en tendens, når vi gør status i 2033.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |