Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips OLED937 og OLED907 topmodeller har OLED EX, B&W højttalere - FlatpanelsDK

Philips OLED937 og OLED907 topmodeller har OLED EX, B&W højttalere

31 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

I dag på IFA afslørede Philips årets nye flagskibs 9-serie af TV. OLED937 og OLED907 kommer i størrelser fra 48 til 77 tommer med forbedret Ambilight, OLED EX og B&W-lyd.

Foruden OLED807, som blev lanceret tidligere på måneden, tilbyder Philips nu OLED EX (undtagen i 48") i deres high-end 9-serie af OLED TV, som kombinerer det seneste inden for skærm- og videoteknologi med kraftfulde højttalere fra B&W og seneste udvikling af Ambilight.


Philips OLED937

OLED937 og OLED907 fra dagens præsentation i Berlin. Foto: Flatpanels

OLED907 er udstyret med et integreret 3.1-kanals højttalersystem fra Bowers & Wilkins, mens OLED937 har en semi-adskilt 5.1.2-kanals højttaler med loftvendte og for første gang side-vendte enheder, der skal bidrage til mere fordybende Dolby Atmos-lyd. Philips sagde, at den maksimale lysstyrke i deres nye 9-serie OLED TV med OLED EX og en 'heatsink' – køleplade – skulle nå op til 1300 nits (farvetemperatur ikke angivet) – endnu højere end på OLED807, som også har OLED EX. Selskabet omtalte panelet i OLED903 og OLED937 som "Royal" OLED EX. - "OLED EX-panelet har også en speciel køleplade, så peak-outputtet kan øges sikkert til 1300 nits på et 3%-vindue. Panelet har også en mindre skærmramme, reduceret fra 6 mm til 4 mm," lød det fra Philips. Skærmen drives af en 6. generations P5-videoprocessor, som har lært nye tricks, herunder forbedret tone-mapping til lysstyrke i HDR samt en funktion til at forbedre sortniveauet når man spiller i VRR med PS5 og Xbox Series X. Vi kommer ind på de nærmere detaljer i en senere artikel.

Philips OLED937

OLED937. Foto: Philips

Forbedret Ambilight

Ambilight-systemet bruger nu en række små lysdioder, der kan styres individuelt for at frembringe flere detaljer i Ambilight stemningslyset – mere om det i vores artikel med førstehåndsindtryk. OLED907 har 3-sidet Ambilight og OLED937 har 4-sidet Ambilight. Skærmene har indbygget Android TV, hvilket giver adgang til lokale og internationale streaming-apps såsom Amazon, Apple TV appen, Disney+, DRTV, HBO Max, Netflix og TV 2 Play. Android TV har altid indbygget Chromecast og andre Google-funktioner.

Philips OLED907

OLED907. Foto: Philips

Af andre specifikationer kan der nævnes 4K-opløsning, multi-HDR support (HDR10, HDR10+, HLG og Dolby Vision), Dolby Atmos-dekodning og den trådløse lydplatform DTS Play-Fi. Flatpanels deltager ved Philips' præsentation af de nye OLED TV og publicerer senere en artikel med vores første indtryk. Vi henviser til tabellen for yderligere detaljer og specifikationer. Philips Danmark oplyser, at OLED937 og OLED907 kommer i handlen i løbet af september – vi jagter vejl. priser.

Philips OLED937 og OLED907 – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |