Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører 2022 OLED TV med 42" C2, 97" G2 og højere lysstyrke - FlatpanelsDK

LG afslører 2022 OLED TV med 42" C2, 97" G2 og højere lysstyrke

04 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

LG udvider sit modelprogram af OLED TV i 2022 med både mindre og større skærme, så OLED strækker sig fra 42- til 97-tommer. C2 får OLED Evo-panel mens G2 får et endnu mere lysstærkt panel.

LGs 2022 OLED TV

2022-programmet består af A2, B2, C2, G2 og Z2, der erstatter sidste års A1, B1, C1, G1 og Z1. LG fokuserer fortsat primært på 4K-opløsning. Den eneste model med 8K er Z2. Den største nyhed i 2022 er, at LG føjer nye formater til linjen. C2 kommer i en mindre 42-tommer version og topper på 83-tommer. G2 lanceres i større formater på 83-tommer og for første gang 97-tommer med 4K-opløsning.

LG G2 OLED TV

LG 2022 G2 OLED TV

En anden nyhed er, at G2 får et OLED Evo-panel med 'Brightness Booster', hvilket dækker over et nyt og mere lysstærkt panel med kølelegeme. Vi hører, at G2 overstiger 1000 nits lysstyrke med HDR-indhold under visse forhold, som vi dog ikke er bekendte med endnu. LG C2 får også OLED Evo, men uden 'Brightness Booster', og vi hører, at den maksimale lysstyrke ligger på omkring 900 nits under visse forhold. Opdatering: Bemærk at 42- og 48-tommer C2 har OLED Evo men ikke nødvendigvis når samme høje lysstyrke som 55-tommer C2 og opefter. LG A2 og B2 har det regulære OLED-panel.

LG C2 OLED TV

LG 2022 C2 OLED TV

LG G2 kommer med Gallery-design, hvilket muliggør helt plan vægmontering – bordstand er ekstraudstyr. Både C2 og G2 får tyndere ramme omkring skærmen (6mm i 2022 mod 10,2 mm i 2021), hvilket indikerer, at begge har det nye 'OLED EX'-panel fra LG Display. Forskellen ligger sandsynligvis i det kølelegeme, som er implementeret i G2. Nogle af de samme forbedringer når ud i OLED TV fra andre mærker og LG vil opleve fornyet konkurrence i segmentet i år idet Samsung Display planlægger at starte produktion af QD-OLED til partnere. LG står ikke desto mindre stærkt med en udvidet portefølje af OLED TV. LG har været førende på det globale marked for premium TV i ni år, ifølge analyseselskabet Omdia.

LG G2 OLED TV

LGs 97-tommer G2 OLED TV

I 2022 lancerer LG også en ny 'livsstil' OLED-model, men det er endnu uvist, om den kommer til Norden. For yderligere specifikationer følg da henvisningerne til TV-databasen nedenfor:
  • LG A2 4K OLED TV - specifikationer
  • LG B2 4K OLED TV - specifikationer
  • LG C2 4K OLED TV - specifikationer
  • LG G2 4K OLED TV - specifikationer
  • LG Z2 8K OLED TV - specifikationer
  • LG 2022 OLED TV

    LG 2022 OLED TV

    Nye funktioner i 2022

    LG C2, G2 og Z2 får en opgraderet Alpha 9 Gen 5 processor med forbedret 'Dynamic Tone Mapping Pro', der justerer lysniveauer i HDR-indhold, og selskabets seneste "AI"-funktioner til video- og lydbehandling. A2 og B2 gør igen brug af en neddroslet Alpha 7 Gen 5 videoprocessor. Alle modeller undtagen A2, som stadig har 50/60Hz panel, vil videreføre de funktioner, som man efterhånden kender fra LG OLED. Det vil sige HDMI 2.1 porte med bl.a. 4K120 og VRR, Game Dashboard-menuen, Filmmaker Mode, Dolby Vision og Dolby Atmos. Den seneste version af webOS, der nu kaldes webOS 22, får brugerprofiler, som lader hver bruger vælge, hvilke streamingtjenester, der skal fremgå af hovedskærmen, samtidig med, at man får personlige indholdsanbefalinger.

    LG C2 OLED TV

    LGs 42-tommer C2 OLED TV

    C2 og G2 får med en senere firmware-opdatering en funktion til at dele tv-kanaler fra en skærm til en anden LG-skærm i huset. G2 får 'Always Ready'-funktionalitet, hvor skærmen med tryk på en knap uden videre kan vise digital kunst og tiden eller afspille musik. En ny LG Fitness app giver adgang til HIIT-træningsprogrammer, udstrækning, meditation og andet. Vi ved endnu ikke om fitness-tjenesten kommer til Danmark. LG annoncerede desuden opbakning til Matter, der i løbet af andet halvår 2022 vil blive aktiveret på 2022-modeller vha. en software-opdatering. Matter en en ny, fælles standard for det forbundne hjem, der virker på tværs af mærker og platforme. Ud over LG, så har Matter opbakning fra giganter som Amazon, Apple og Google. LG TV fik for nylig Google Stadia og GeForce Now spil-streaming og disse tjenester vil naturligvis også være at finde i 2022-modellerne. LG fremhæver i den forbindelse, at OLED-skærmene har en responstid på 1 ms. Spilfunktioner som HDMI VRR og AMD FreeSync kan styres fra Game Optimizer-menuen i skærmene. Der blev intet nævnt om DTS-lydsupport. Vi hører, at visse nye LG-modeller får WiFi 6, men jagter bekræftelse. Vi jagter også detaljer om VVC-videodekodning. Artiklen opdateres, hvis vi lærer mere på CES-messen. Du kan se flere til mere dybdegående dækning af nyhederne på Flatpanels efter CES 2022. Der er en ny 'OLED Care'-menu med paneloptimering, diagnostik og lignende funktioner. En af nyhederne er en 'Kids Care'-funktion, som kan aktiveres, hvis børnene bruger TV'et. Fra samme menu kan man aktivere funktioner til at dæmpe logoer og lignende. En gulvstand kan købes som ekstraudstyr til 42- og 48-tommer LG C2. LGs 2022 OLED TV lanceres i foråret 2022. Priserne annonceres først senere.

    LG 2022 OLED TVs – specifikationer

    Flatpanels

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

    23 May 2024 |

    'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

    22 May 2024 |

    MicroLED-monitorer rykker nærmere

    22 May 2024 |

    Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

    21 May 2024 |

    Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

    21 May 2024 |

    Så er Max åben i Danmark

    21 May 2024 |