Brøk-billedfrekvenser som 23,976fps er et levn fra fortiden, mener en gruppe filmskabere, som opfordrer TV- og elektronikbranchen til at udfase support. Disney og Netflix presser allerede på.

Hvad er brøkfrekvenser?
Spol tilbage. Helt tilbage til den analoge æra, hvor NTSC (Amerika m.fl.) og PAL (Europa m.fl.) introducerede farver i tv-signalet. Med NTSC indførte man brøkfrekvenser for at sikre, at farve-signaler forblev bagudkompatible med sort-hvid-modtagere.

- "I 1953 blev der vedtaget en ny NTSC-standard (National Television System Committee), som tillod udsendelse i farver, samtidig med, at den var kompatibel med den eksisterende base af sort-hvid-modtagere. Idéen var at transportere farveinformation via sub-transport, som kun den første ville genkende. Et problem dukkede op: Den båndbredde, som bruges af farve-bæreren, kan forstyrre og forårsage intermodulære slag i lyden. For at undgå dette problem blev det besluttet at reducere billedfrekvensen med 0,1%," forklarer branchekoalitionen, der kalder sig NoMore2398.

Det fik samtidig konsekvenser for film og andet indhold optaget i heltals 24,00fps, som skulle fremvises på TV-skærme, fordi "for at konvertere 24fps til 29,97fps (NTSC) skal indholdet først sænkes i tempo til 23,976fps, og efterfølgende konverteres til 29,97fps vha. en 3:2 pulldown-proces". 

Og så hang det ved – bagage fra fortiden. Brøkfrekvenser har spredt sig gennem hele videokæden, hvilket er ført til obskure standardiserede billedfrekvenser som 23,976, 29,97 og 59,94fps i modsætning til de originale billedfrekvenser i heltal, 24,00, 30,00 og 60,00. 

23,976fps er stadig udbredt på eksempelvis Blu-ray-skiver og amerikanske streamingtjenester. I Europa har den analoge PAL-standard i stedet medført, at broadcast-branchen hæver hastigheden på film og tv-serier fra 24 til 25fps; filmen er hurtigere færdig.

Der er flere problemer forbundet med brøkfrekvenser, påpeger gruppen af filmskabere, herunder højere produktions- og distributionsomkostninger, usynkroniseret video/lyd, unødvendig kompleksitet samt forsinket udbredelse af HFR (High Frame Rate).


Vil have brøkfrekvenser udfaset
Branchekoalitionen, der er anført af JayDee Vandenberg som er chef for postproduktion hos Walt Disney Animation Studios, opfordrer TV- og elektronikbranchen til at udfase support.

- "Vi opfordrer til, at elektronik- og skærmbranchen begynder at udfase understøttelse af brøk-billedfrekvenser over tid, så indhold kan fremvises i den tiltænkte billedhastighed. Dette bør blandt andet omfatte skærme, optagere, afspilningsenheder og kameraer," siger de. "Vi inviterer alle interessenter, indholdsskabere, brancheledere, tv- og filmchefer, redaktører og mastering-artister til at blive enige om en tidslinje for, hvornår brøkfrekvenser ikke længere vil være understøttet af nylanceret udstyr."

- "Vi inviterer producenterne til at anvende ikke-brøkfrekvenser (f.eks. 24fps) og at præcist angive den korrekte billedhastighed for hver enhed."

Gruppen af filmskabere har lavet en hjemmeside og inviterer branchemedlemmer til at melde sig ind på LinkedIn og Facebook.


 Brøkfrekvenser kan føre til problemer med billed/lydsynkronisering

Hardware-situationen
Det er en kompleks situation, som vil tage adskillige år at få på plads. TV-skærme og Blu-ray-afspillere håndterer typisk både brøk- og heltalsfrekvenser, men der er undtagelser og udfordringer.

Som bemærket i vores test af Xbox Series X, så accepterer konsollen 24,00fps Blu-ray-skiver, men laver output om til 23,976Hz, hvilket resulterer i et hak hvert 41. sekund (1 billedframe springes over) – det handler ikke kun om kompatibilitet.

Hvad angår streamingbokse, så er der ofte mangler i understøttelsen. Fordi der er større variation i indholdets billedfrekvenser på streamingtjenester, skal afspillere samtidig kunne matche billedfrekvens til indholdstitlen for optimal afspilning. Apple TV 4K er på nuværende tidspunkt den eneste streamingboks, fra og med tvOS 14.5, der håndterer både brøk- og heltalsfrekvenser kombineret med automatisk match af billedfrekvens.

Streamingtjenester som Disney+ (Loki, The Falcon and the Winter Soldier) og Netflix (The Irishman, The Witcher) er begyndt at frigive nye titler i 24,00fps, hvorimod film og serier fra kataloget ligger tilgængelige i 23,976fps.

Hvad organisationen mener
Med deres egne ord:

Issues created by fractional frame rates:
- Increase in cost of production and mastering to account for both frame rates.
- Increase in cost of distribution (storage, QC check, transfer, …) as all the assets have to be stored in both formats doubling the needed storage.
- The fractional frame rates in use have an infinite set of repeating decimals digits resulting in different values being used in practice (e.g. 23.98 or 23.976 is in reality 23.976023976023976023976023976023976023…)
- Inaccurate frame rate is indicated on some recording and playback devices (reported as 24fps while, in reality, running at 23.976fps), which introduces a mismatch in editorial and out of sync issues down the line.
- Creation of two extra timecode systems: drop-frame and non-drop-frame.
The 0.1% slow down propagation down the pipeline, which creates even more fractional frame rates (e.g. 59.94fps).
- Slowing down adoption of HFR (High Frame Rate) technology because of the cost and complexity of supporting fractional frame rate as well.


What they propose:
- We believe fractional frame rate is a technology of the past and should be phased out over time.
- We invite the manufacturers to use non-fractional frame rates (e.g. 24fps) and accurately indicate the correct frame rate for each device.
- We invite the industry to transport and display content at their intended frame rate.
- We invite all stakeholders, content creators, industry leaders, Television and Movie executives, editors and mastering? Artists? to agree on a timeline upon which fractional frame rates will no longer be supported by newly released equipment.
 Flatpanels