Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips afslører nye 48-65" OLED936 TV med HDMI 2.1 og B&W-lyd - FlatpanelsDK

Philips afslører nye 48-65" OLED936 TV med HDMI 2.1 og B&W-lyd

17 Aug 2021 | Rasmus Larsen |

Philips har præsenteret 2021-generationen af sine 9-serie OLED TV. OLED936 har Bowers & Wilkins lydsystem, dual-videoprocessor, Android 10 og for første gang HDMI 2.1 porte.

OLED plus B&W-lyd

Philips kalder sine flagskibs-TV for 'OLED+'. Det er ikke en ny OLED-teknologi, men et forsøg på at fremhæve, at de kommer med Philips' mest avancerede teknologi, herunder den bedste TV-lyd og Ambilight. Philips OLED936 lanceres i 48-, 55- og 65-tommer med 4K-opløsning og 4-sidet Ambilight stemningslys, der i senere år er blevet udvidet med Hue-integration, musik-synkronisering, spil-profil, lounge-profil, adaptivt lys ift. bagvæg mv.

Philips OLED936

Philips OLED936

Der er to overordnede forskelle ift. 2020-generationen (OLED935). Den første forskel er, at OLED936 kommer med to HDMI 2.1 indgange med 4K120 til 'next-gen' spil fra PS5 og Xbox Series X. Valgfrie HDMI 2.1 funktioner som eARC, VRR (og FreeSync) og ALLM understøttes også. Læs også: HDMI 2.1 forklaret Den anden opgradering er en P5 dual-processor, som er blevet trænet med maskinlæring til at kunne behandle billedet på forskellige måneder afhængigt af scenen og situationen. En anden fremhævet fordel ift. de billigere OLED-modeller er det indbyggede 3.1.2-kanals højttalersystem med Dolby Atmos og opgraderede enheder. Det er udviklet af Bowers & Wilkins. - "En biljagt. En hvisken. Musikken. Det eksklusive Bowers & Wilkins-lydkabinet leverer medrivende, virkelighedstro lyd til alt, hvad du ser. Det ikoniske design med diskantenheden øverst sikrer, at dialogen er krystalklar. Opadvendte højttalere sikrer, at du får mest muligt ud af den medrivende Dolby Atmos," lyder det fra selskabet.

Philips OLED936

Philips OLED936

Android 10, DTS Play-Fi

Alt det andet, som man efterhånden forventer fra et Philips OLED TV, er der stadig. Det gælder bl.a. bred HDR-support (HDR10, HDR10+, HLG, Dolby Vision) samt DTS-HD og DTS Play-Fi. Skærmene kører Android 10 med adgang til streaming-apps som Amazon, HBO, Disney+ og Netflix. Der er indbygget Chromecast og Philips har med sin 2021-generation implementeret AV1-videodekodning. Selskabet har endnu ikke kommenteret på sine planer for at migrere fra Android TV til Google TV. Læs også: Oversigt: Philips 2021 TV Andre 2021 OLED-modeller fra Philips har ny teknologi til anti-burn-in samt HGiG-support til HDR-spil. Vi jagter bekræftelse hvad angår OLED936. OLED936 lanceres officielt den 31. august, oplyser Philips, og vi håber på at få danske priser ved samme lejlighed. Mere information og specifikationer kan findes ved at klikke på modelnavnet nedenfor.

Philips OLED936 – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |