Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs CX og GX OLED TV har nu FreeSync - FlatpanelsDK

LGs CX og GX OLED TV har nu FreeSync

13 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

LG har frigivet den lovede opdatering, som åbner for FreeSync Premium (med HDR) på 2020 CX og GX OLED-modellerne.

Mere flydende afvikling af spil

Firmwareversion 03.10.20 er ude nu i Europa. Den indeholder AMD FreeSync Premium, som LG havde lovet at tilføje på udvalgte 2020 OLED TV. Det kunne Flatpanels berette først fra CES 2020. Mens PC-monitorer kræver 'FreeSync Premium Pro' for at understøtte HDR, kræves der på TV-skærme kun 'FreeSync Premium' for at åbne for HDR. AMD og ejere bekræfter, at HDR virker sammen med FreeSync på LG CX og GX OLED-modellerne efter opdateringen. LG 2020 TV kunne allerede håndtere HDMI VRR og Nvidias 'G-Sync Compatible'. Med AMD FreeSync håndterer TV'ene nu tre varianter af VRR, hvilket ingen andre producenter kan reklamere med. Samsung har tilbudt FreeSync i sine TV i nogle år nu, men har først for nylig fået HDMI VRR med. Sony har netop lanceret sit første TV med HDMI VRR, men det kræver dog en firmwareopdatering. VRR er en forkortelse for 'variable refresh rate', altså variabel billedfrekvens. Med VRR synkroniseres TV'ets opdateringsfrekvens med spillets billedrate i realtid, så man får en mere flydende spiloplevelse sammen med en kompatibel PC eller konsol såsom Xbox One S/X. VRR sænker også forsinkelsen og 'tearing'.

LG 2020 CX

Spændevidden for frekvensen med FreeSync i LG 2020 TV er 40-120Hz. Under 40Hz slår LFC (Low Framerate Compensation) ind. LGs 2020 TV understøtter 4K ved 120fps med maksimum 4:2:0 og 8-bit over HDMI 2.0. De nærmere forhold for VRR over HDMI 2.1 er uklare idet der ikke findes HDMI 2.1 afspillere eller konsoller pt. LG har kun sagt, at 40-120Hz vil kunne bruges med 4K-opløsning over HDMI 2.1. Læs også: LG CX OLED test LGs 4K BX OLED-serie samt 8K ZX OLED-serie får FreeSync via en senere opdatering. Et par bemærkninger: Brugere beretter, at såfremt man aktiverer FreeSync-detektion på en specifik HDMI-port, så vil denne HDMI-port ikke længere acceptere Dolby Vision-signaler - selv ikke når FreeSync er inaktivt. Det forlyder også, at LGs implementering af FreeSync har samme fluktuerende sortniveau som implementeringen af HDMI VRR. Firmwareversion 3.10.20 indeholder desuden forbedringer af Apple AirPlay og Sport Alert.

LG 2020 OLED TV med FreeSync


Firmware version 3.10.20: Danmark: Hvis opdateringen ikke automatisk kommer frem på dit TV så kan den hentes på LG's supportside her Applicable models: 2020 LG CX OLED and LG GX OLED
Improvements: 1) Apple AirPlay improvements 2) Support AMD FreeSync 3) Sport Alert improvements 4) Support ATSC 3.0 (WX/GX Model only)
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |