Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske priser på LG 2020 8K og 4K OLED - FlatpanelsDK

Danske priser på LG 2020 8K og 4K OLED

03 Apr 2020 | Rasmus Larsen |

LG 4K OLED får lavere startpriser i år og 48-tommer OLED bliver billigere end forventet. 77-tommer OLED er stadig dyr, mens 8K OLED er uden for rækkevidde.

Priser på LG 2020 OLED

LG CX afløser C9 fra 2019. For første gang lanceres OLED i 48-tommer (uden kompromisser i panel, teknik mv.) til startpris på 11.990 kroner. I 55 og 65-tommer starter CX også lavere end C9 fra 2019. I 77-tommer skæres der 15.000 kroner af startprisen, men med en vejl. pris på 44.990 kroner forbliver 77-tommer OLED uforholdsmæssigt dyr. Læs også: Test: LG CX OLED LG introducerer en ny 'Gallery' GX serie, som er skabt til vægmontering. GX har et slankt design, hvor al elektronik er indbygget. Startprisen for 55-tommer GX er 18.990 kroner. Vil man i stedet have den ultratynde 'Wallpaper' med ekstern boks og soundbar, så skal man kigge mod LG WX. Endelig udvider LG sin serie af 8K OLED i ZX-serien, som dog er uden for rækkevidde for almindelige mennesker med priser fra 150.000 kroner. I 2020 lanceres desuden verdens første sammenrullelige TV i form af 65-tommer RX. Den danske pris er ikke bekræftet, men omregnet fra Euro står den til at koste svimlende 450.000 kroner.

LG 2020 GX Gallery OLED LG lancerer i år et nyt 'Gallery' GX OLED TV

Lavere priser senere på året

Foreløbigt har Panasonic afsløret priser på 2020 OLED, mens Sony afventer. LG lægger sig en smule under Panasonic fra start. Til sammenligning med rivalen Samsungs high-end 4K LCD TV, så er LG OLED nu prissat på samme omtrent startniveau. Alle 4K-modellerne forventes at blive markant billigere senere på året i takt med, at butikkerne starter priskonkurrence. Et 55-tommer LG OLED fra 2019-generation kan f.eks. i skrivende stund erhverves til 7.990 kroner. Læs også: Oversigt: LG 2020 TV 2020 LG OLED lanceres på det danske marked fra april/maj. Vejledende danske priser fremgår af tabellen herunder. Priserne på den billigste BX-serie kendes endnu ikke.

LG 2020 OLED - vejl. danske priser

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |

Ny Max app findes til disse enheder – se også UHD-support

21 May 2024 |